For at blive dit ideelle selv

★Betydningen af at stole fuldt og helt på sig selv

Hvis mennesket ikke selv anerkender og respekterer sig selv, har det svært ved at slippe ud af tanker, der ringeagter en selv, og kommer let til at leve med at kritisere og bedømme andre.

Det er en tilværelse, hvor de mennesker, der lærer og erfarer, hvad selvfornægtelse er, samles og bor, og dér bebrejder alle hinanden.

Hvad?

Ja, ja, det ser ud til, at nogle af jer er begyndt at se det.

Den skikkelse afspejles også tydeligt i måden at leve på i den fysiske verden.

Men jo mere sådan et menneske er det, jo sværere har det ved at opdage, at dets egne tanker breder disharmoni ud omkring sig, og på grund af den alt for store kløft mellem det tegnede ideal og den skabte virkelighed flygter det fra virkeligheden, rækker ud efter idealet og bliver knust af, hvor langt væk idealet er.

Idealet er i virkeligheden hverken noget på den anden side af himlen eller en uopnåelig blomst langt fra den, man er nu.

Idealet er i virkeligheden i dig, som du er nu.

Hvis du holder helt op med at fornægte dig selv og kan tilgive alt ved dig selv i netop dette øjeblik, kan du leve en dag i dag, der sikkert lader idealet komme til syne.

Nogle idealer vil gå i opfyldelse i netop det øjeblik.

Andre idealer vil gå i opfyldelse i løbet af nogle uger eller måneder.

Og atter andre idealer vil gå i opfyldelse efter nogle år.

Under alle omstændigheder bliver alle idealer helt sikkert til virkelighed.

Det vigtige for at det sker, er at anerkende som en selvfølge, at idealer går i opfyldelse.

Til det må man stole fuldt og helt på sig selv uden løgn og falskhed.

★Kun handling er den eneste kraft

Når du prøver at fuldføre den sande bevidsthedsevolution, vil egoet forsøge at yde modstand som aldrig før.

Det prøver at beherske dit sind i en form, der ligner dine egne tanker.

I sådanne øjeblikke bliver hovedet måske fyldt med negative tanker, men netop da skal du berolige bevidstheden, se på de fysiske tankers tilstand fra det selv, der er i dybet af dybet, og betragte den fysiske krops og sinds bevægelser objektivt, mens du tænker: »Nå, det her er hr. Egos sidste modstand.«

Metoden til det har jeg talt om rigeligt indtil nu, så det ved du godt, ikke?

Ja, det er dyb, dyb vejrtrækning.

Det er ikke en kortvarig dyb vejrtrækning, som man bare lige prøver lidt, når man kommer i tanker om det, men en rolig vejrtrækning, som man gentager hele dagen.

Når man bringer åndedrættets bølger til ro, kan man erkende egoets tanker, der klæber til den fysiske krop, og en selv som selve livsbevidstheden som to helt adskilte ting, og ens guddommelige selv kan fra livets lys’ side lede det selv, der er i den fysiske krop.

Det er derfor, vi siger: »Der er ingen grund til at være afhængig af en leder. Du kan lede dig selv.«

Man kan også sige, at den konstante praksis med rolig vejrtrækning er metoden til, uden at lade tankerne røre sig, at udføre den ligefremme sandhed: »Hvis du tror, du ikke kan, kan du ikke, og hvis du tror, du kan, kan du.«

Hvis man derudover mestrer ord, der rummer lysets kotodama, er man uovervindelig, men de, der ikke kan komme så langt, kan prøve bare at udføre den rolige vejrtrækning hele dagen.

Så ændrer tankevanerne sig, uden at man ved af det, uden nogen særlig anstrengelse.

Når tankevanerne ændrer sig, ændrer ord og handlinger sig.

Når det sker, skifter selve skæbnen fuldstændig retning og går mod virkeliggørelsen af idealet.

Man forstår vel, at den slags tale ikke har nogen mening, hvis man bare ser eller hører den.

Derfor skal du gøre det.

Hvis du gør det, forandrer du dig helt sikkert.

For én sand handling er den højeste kraft, der overgår al viden.