Jorden lever (første del)
Udgivet Opdateret
★Også stjerner har bevidsthed og personlighed
I alt i skabelsen, både det, der har form, og det, der er formløst, bor »livets energi«, og alt, hvad der findes, lever livfuldt.
Og blandt alt i skabelsen er der intet materielt legeme, der så længe som stjernernes liv – fiksstjerner, planeter og måner – bevarer sin skikkelse og våger over universets historie.
Sagt med andre ord er der blandt materielle livsformer intet, der lever så længe som stjernerne.
Alligevel ved næsten ingen af Jordens mennesker, at stjernerne lever.
Ligesom I i virkeligheden er guddommelige ånder, der bor i en fysisk krop, bor der også guddommelige ånder i stjernerne, og de har en klar bevidsthed, men der er få mennesker på Jorden, der lever med den forståelse.
Men som en kendsgerning lever stjernerne.
Jorden lever.
★Jordens lidelse og universets øjne, der ser på Jorden
Alligevel har mange af Jordens mennesker ikke tænkt på, at stjernen selv er en livsform og et væsen med bevidsthed ligesom jer, og de er blevet ved med at skade Jordens krop, så de i dag har fremkaldt en meget alvorlig situation for Jorden.
Hvis I, Jordens menneskehed, fremover lever i dag med en ny bevidsthed i stedet for med samme sund fornuft som i går, vil fremtiden for alle levende væsener, der lever på livsvæsenet Jorden, helt sikkert blive lys.
Jeg har ikke ønsket at plante for meget frygt i jeres overfladebevidsthed, så hidtil har jeg ikke sagt meget om den slags, men jeg vil gerne have, at I nu begynder at vende blikket mod Jordens smerte, så i dag siger jeg det lidt tydeligere.
Jorden lider.
Jeg gentager: også i Jorden bor en guddommelig ånd af samme oprindelse og art som menneskehedens, og den har bevidsthed.
Den er dog et langt højere bevidsthedsvæsen end menneskeheden med fysiske kroppe.
På Jorden synes der forresten at være en teori om, at »stjerner er dannet af gasser i rummet, der samler sig«, og ser man bredt ud over universet, er der ganske vist nogle tilfælde, hvor det er rigtigt, men det gælder ikke for stjernerne i solsystemets galakse.
Stjernerne i solsystemets galakse, Jorden medregnet, er alle dele af solen, dens børn.
En af dem er Jorden.
Historien om udviklingen af civilisationer på solsystemets planeter er, at menneskehed, der kom fra solen og fra andre galakser, først flyttede til Mars, Merkur, Venus, Jupiter, Saturn og så videre og dér byggede en guddommelig åndscivilisation, der udviklede sig fra en materiel civilisation.
Det var senest, at menneskeheden flyttede til Jorden, og derfor, om man så må sige, er Jordens mennesker set fra dem, der bor på solsystemets andre planeter, som den yngste i familien, og alle våger over Jordens menneskeheds sjælelige vækst med blikket, man ser små søskende med.
Og Jorden, som er kendt som en stjerne med rigeligt vand, har fået opgaven: »at fuldbyrde udviklingen fra den yderste dualitet til en guddommelighed, hvor alt er forenet«.
Jorden, der nu står i den afsluttende fase af sin udvikling, følger indbyggerne på alle solsystemets stjerner med den største opmærksomhed som en sag, der optager det nærliggende universelle samfund.
Ligesom landene på Jorden følger hinandens bevægelser. (Fortsættes næste gang)
