Indtil den dag, hvor det fine, altgennemtrængende hjerte bliver dit eget (første del)

★Det ægte lever og gør brug af nuet

Det er vigtigt altid at se efter, om ens eget hjerte er ægte eller falsk, og altid stræbe efter at leve livets inderste væsen.

Hvorfor siger jeg det? Fordi den »ægte bevidsthed«, som er menneskets sandhed, altid bliver ved med at stråle uden den mindste vaklen, men der er temmelig mange mennesker, der lever med en åndelighed, der er langt fra den tilstand.

Så hvis du ser på dig selv og opdager, at du vakler, så tænk: »Nå, ved at det kom til syne på denne måde, har de vaklende tanker, der var tilbage i mit hjerte, fuldendt deres levetid og er vendt tilbage til livets lys. Godt, nu er det kun, hvordan jeg bruger bevidstheden nu«, og tænk, sig og vis i handling ord, der udtrykker livslysets klarhed, som den er.

Det vigtige her er at forstå meningen med »netop dette øjeblik« rigtigt, men forstår du nuet rigtigt?

Netop dette øjeblik, som føles, som om det i hvert øjeblik kommer til syne og går forbi, rummer hele nutid, fortid og fremtid, og om man gør brug af det eller ødelægger det, afhænger af, hvordan det menneske selv bruger sin bevidsthed nu.

Alligevel er der mange, der hænger fast i fortiden, klager over nuet eller bekymrer sig om fremtiden og derfor ikke opdager den gode mulighed.

Jeg tænker altid over, hvordan jeg kan få jer til at forstå det, men i sidste ende er virkeligheden, at man ikke kan gøre andet end at overlade det til den tid for opvågnen, som svarer til hver enkelts tanker, ord og handlinger.

★Chancen for at gøre skæbnen bedre er nu

Men I, der lever i den samme fysiske verden, kan give støtte og hjælp til at fremskynde den tid, hvor de vågner.

Så for at der kan komme så mange sådanne støtter som muligt, siger jeg det igen for tredje gang: den »nutid«, som I tror er nu, er strengt taget ikke nutiden, men selve frugten og krystallen af »fortiden«, og det, I nu tænker, siger og gør, kommer til syne som den fremtidige skæbne, præcis som det er.

Skæbnen kan altid ændres i netop dette øjeblik.

Hvem har bestemt, at skæbnen ikke kan ændres?

Hvem og hvorfra er det?

Eller tror du, at det er en lov?

Det er ingen anden end dig selv, der har bygget et fængsel af den faste overbevisning »skæbnen kan ikke ændres« og holdt dit hjerte indespærret.

Det her er så vigtigt, at det ikke er nok, uanset hvor mange gange man siger »meget«, så hvis der er nogen, der har været overbevist om, at skæbnen ikke kan ændres, så grav grundigt i jeres eget hjerte og tænk over det.

De, der kender svaret på dette spørgsmål, gør allerede den ene gang efter den anden brug af nuet, maler det om og skaber en strålende skæbne.

Her må alle mennesker forstå det fra bunden af deres hjerte.

At den måde, ens tanker er på, har haft dybt at gøre med ens skæbne. Det er ikke for at bebrejde sig selv, men for at vide, at kraften til at ændre skæbnen fra nu af findes i en selv. (Fortsættes næste gang)