Lad os gøre en bevidsthed, der ikke påvirkes af ydre betingelser, til standardudstyr – 1

Fremtidens sunde fornuft, som mennesker, der har gennemgået ascension (dimensionel opstigning), har gjort til deres egen

Alle, der har oplevet ægte ascension (dimensionel opstigning), har allerede tilegnet sig en bestemt evne.

Det er »den erkendelsesevne, som livet oprindeligt har«, nemlig »ikke at blive påvirket af ydre betingelser«.

Derfor bliver de ikke forvirrede, uanset hvad der sker; de griber roligt situationen på et øjeblik og udtrykker i hjerte og krop tanker, ord og gerninger, der bygger på det guddommelige.

Så uanset hvad de ser eller hører … ja, uanset hvilken situation de end befinder sig i, har de ingen oplevelse af at blive kastet rundt af ydre betingelser (noget andet).

I de menneskelige relationer, der omgiver dem, og på de steder, hvor de befinder sig, giver de aldrig noget (mennesker, samfundet eller naturmiljøet) skylden, uanset om der sker noget eller ej, og gennem den selvfølgelige erkendelse, hvor de altid ser årsagen til det, de føler udenfor, i sig selv, kan de integrere og harmonisere deres egen verden mere og mere.

Lad mig også fortælle jer her, at »Jordens skæbne holdes på en god kurs, fordi sådanne pionerers ‘rette erkendelsesevne’ er en stor støtte«. Der kommer helt sikkert senere en tid, hvor den kendsgerning bliver afsløret.

Uanset hvad andre siger eller gør mod dem, skubber de ikke ansvaret for de følger, det får, over på andre.

Selv når de rammes af store jordskælv, oversvømmelser eller tyfoner, bærer de på smerte og sorg, men mister ikke deres lyse og fremadrettede sind og arbejder skridt for skridt på at genopbygge deres liv.

For mennesker, der har det menneskesyn, man hidtil har betragtet som sund fornuft, kan det måske se ud som en fuldstændig uacceptabel og tåbelig måde at leve på, men med tiden bliver det den selvfølgelige måde at leve på for alle jordboere.

Vi ser også, at der i områder, hvor mennesker, der har fuldkommengjort den »rette erkendelsesevne«, bor, sker ting som, at skaderne blev uventet små. Det er selvfølgelig ikke en historie, der skal bebrejde dem, der blev ramt af skader. For katastrofer er ikke begivenheder, der skal dømme nogen.

Status over den store rengøring, der foregår i »tiden før nytårsaften«

I en tid som nu, hvor Jordens civilisation er ved at gennemgå en grundlæggende genfødsel, forstår I vel, at det ikke er mærkeligt, hvis hvad som helst sker når som helst og hvor som helst.

Ændringerne i vejrforholdene får næsten hvert år tv-værter og nyhedsoplæsere til at bruge »ord med højtravende forstavelser« som »hidtil uhørt …« og »uden fortilfælde …«.

Ændringerne i jordskorpens plader rummer et billede af, at et stort jordskælv kan ske når som helst og hvor som helst.

Og frem for alt har »Jordens menneskeheds karmiske årsager«, der længe har været ophobet i underbevidsthedens lag uden at komme op til overfladen, fået »den bedste tid, det bedste sted og de bedste menneskelige forbindelser« til at blive udlevet og er blevet til karmiske virkninger (karmisk ild; på japansk lyder de to ens, »gōka«), der driver menneskers hjerter til handlinger, som slet ikke sømmer sig for mennesker.

Derfor er der jo næsten hver dag nogen et eller andet sted, der forårsager en tragisk hændelse, ikke?

Nogle gange bliver man chokeret: »Hvorfor gjorde sådan et godt menneske dog sådan noget …?«

Og hver gang er der mennesker, der bliver trukket med ind i det.

Det er ikke kun begrænset til forhold mellem enkeltpersoner.

»Folkemord« og »magtmisbrug« under ledelse af statsledere er de mest ekstreme eksempler.

Dårlige forbindelser mellem enkeltpersoner kan man undgå, men mennesker, der lever i situationer, hvor selve landet ser stort på sine borgere, har ingen steder at flygte hen.

Det føles måske ikke virkeligt for mennesker, der lever i et »forholdsvis fredeligt land« som Japan, men I, der stræber mod ascension (dimensionel opstigning), må ikke glemme, at der på den samme Jord i dette øjeblik er hundredvis af millioner af mennesker, der med nød og næppe klarer sig igennem, næsten uden at få vejret, i den slags situationer.

(Fortsættes næste gang)