Sådan lever man hævet over følelsen af træthed (første del)
Udgivet Opdateret
★Hvad er følelsen af træthed?
Når livsenergiens omsætning går i stå i hjerte og krop, føler mange mennesker sig trætte.
Og set fra os er der overraskende mange af de mennesker, der lever på Jorden, som uden at kende den »træthed«s virkelige natur tænker: »Hvor er jeg træt, jeg kan ikke bevæge mig, i dag gider jeg ikke lave noget mere«, og lader endda deres fornuft og intellekt sove.
Så i dag vil jeg fortælle noget, der kan hjælpe til at kende forskellen mellem den guddommelige bevidsthed, der er selve livet, og følelsen af træthed.
Først trætheds virkelige natur: den kan man dele i den fysiske krops træthed og tankernes træthed.
Når man får det at vide, siger alle: »Det ved jeg da godt«, men overraskende mange kender ikke dens virkelige natur.
Hvad betyder det? For det første er der mange, der ikke kan skelne mellem den fysiske krops træthed og tankernes træthed, blander dem sammen og bare vagt tænker: »Jeg er træt.«
For det andet er der mange, der fejlagtigt tror, at hjertet (bevidstheden) er træt, når tankerne føler sig trætte.
Bare man ændrer disse to misforståede måder at bruge tankerne på, kan alle mennesker hurtigt hele deres træthed.
Og man forstår, at hverken kroppens træthed eller tankernes træthed udmatter hjertet, så man kan skelne mellem følelsen af træthed og den guddommelige bevidsthed, og det bliver muligt tydeligt at bruge den livsenergi, der kommer fra guddommeligheden, selv mens man føler sig træt.
Det allervigtigste er at kende den kendsgerning, jeg nævnte som nummer to: »Det er kun tankerne, der føler sig trætte; hjertet er slet ikke træt.«
Og hvorfor sker det? Du, der har en god fornemmelse, har nok allerede opdaget det.
Ja, tankerne er tankeenergi, der hænger fast i den fysiske krop og er fjernet fra guddommeligheden, og de er noget andet end bevidstheden, som er guddommelig energi, der udsendes direkte fra livets kilde.
Hjertet er oprindeligt fællesbetegnelsen for de åndelige vibrationer, der er uden alder og død, et andet navn for den bevidsthed, der fortsætter varigt i den anden verden, også efter at have forladt den fysiske krop.
Men de, der ikke kender sandheden om livet, er overbeviste om, at netop den fysiske krop er dem selv.
Det kalder vi »de tanker, der hører til den fysiske krop, og som er fjernet fra guddommeligheden«, og vi siger, at »de er noget andet end den guddommelige bevidsthed, der udstråles direkte fra livets kilde«. (Fortsættes næste gang)
