På tærsklen til jeres tid

★Betydningen af selv at anerkende sig selv

Hvis man ikke selv anerkender sig selv, kan en ydmyget selverkendelse ikke komme på fode igen, uanset hvor meget man bliver ved med at blive rost til skyerne af andre.

Det vil jeg gerne have, at I skriver jer grundigt bag øret.

For den måde, man ser sig selv på, er også grundlaget for forholdet til andre og afgør, om man kan anerkende alles guddommelighed eller ej.

Og for at kunne det må man klart kunne skelne mellem menneskets livs inderste væsen og de karmatanker, der følger med den fysiske krop, og som er langt fra det inderste væsen.

Så længe man ikke kan det, ender det kun med en meget overfladisk trøst for følelserne, og det hjælper ikke den sande bevidsthedsevolution.

Man hører ofte »vær venlig mod andre« eller »det er vigtigt at elske andre«, men at virkelig elske og tilgive sig selv bliver ikke fortalt som noget særlig udbredt.

I den spirituelle verdens kredse siger man ofte »alt er helt i orden« eller »det er vigtigt at anerkende sig selv, også det dårlige selv«, og det er også en vigtig indgang, men kernen i virkelig at tilgive og anerkende sig selv ligger et skridt dybere.

Hvorfor siger jeg det? Fordi de taler blander karmatanker og guddommelig bevidsthed sammen og, lad mig se, for at sige det lidt groft, blander »alt sammen i én pærevælling«.

Derfor rækker de ikke helt frem til menneskets sande frelse.

★Det ydre er det indre, og det indre er det ydre

Det kan være på hvilken som helst måde, men find den virkelige sandhed.

Man kan også sige, at det er at huske livets sandhed.

Hvis man lever helt nedsænket i sandheden, kan ethvert menneske opnå en sand lykke, der ikke falder sammen.

For sandheden er noget, man også kan kalde en universel lov med udgangspunkt i livets inderste væsens verden.

Og hvis du virkelig vil tilegne dig sandheden, så tag, som jeg også har sagt før, informationen udefra ind i dig selv et øjeblik, og modtag den igen som erkendelser og indskydelser, der på ny vælder op indefra.

Hvis du kan det, stemmer det, du søgte udenfor, og den sandhed, der fra begyndelsen er indeni, overens, og du kan anvende det på selve din måde at leve på.

Jeg har jo før talt om, at det ydre er det indre, og det indre er det ydre.

Den virkelige sandhed og det sande kan man aldrig gøre til sit eget, hvis man kun søger det udenfor.

Hvorfor? Fordi det fra begyndelsen findes i dybet af alles hjerter.

Det er i en selv fra begyndelsen, så hvad nytter det at søge det udenfor hele tiden?

Selv hvis man søger det udenfor og får fat i kun sandhedens ordlyd, er det bare viden og bliver ikke en kraft, der løfter dig selv.

Det er derfor, vi siger, at bevidstheden om at polere og løfte sig selv er vigtig.

Også de, der synes, at sådan en tale er kedelig idealisme, vil røre ved sandhedens kerne, når den tid, der passer til hver enkelt, kommer.

Den tid kommer helt sikkert til mennesker med alle slags tanker.

Du er i orden.

For du bider dig fast og slipper ikke.

Fremover vil de værdier, der hidtil har gældt, ændre sig meget på Jorden, og man vil finde værdi i ting, der hidtil blev anset for værdiløse.

Når det sker, kommer jeres tid.

I en ikke så fjern fremtid.