For at tilegne sig sandheden (2. del)
Udgivet Opdateret
Den forrige artikel med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-529/”]
(Fortsat fra sidste gang)
★Processen med at vide, hvem man er
Vi gentager det mange gange: for at et menneske kan komme til at forstå den virkelige sandhed, må det vide, hvem det er.
“Jeg er i live nu, fordi livet er her (i denne krop).
Men dette liv … hvor kom denne mystiske kraft, der bevæger mig, fra?
Hvor kom jeg fra, hvad gør jeg i denne verden, og hvor vil jeg vende tilbage til?
Hvad blev jeg født ind i denne verden for at gøre?
Kan nogen blive født tilfældigt, uden et formål?
Det lader til, at flere og flere børn bliver født med minder fra før fødslen, og alle synes de at have valgt deres forældre og være født for at gøre denne verden bedre.
Så må også jeg være født ind i denne verden med en eller anden hensigt.
Jeg ved endnu ikke, hvad den er, men jeg er helt sikkert født med et tema.
Lad mig finde det, selv om det tager hele mit liv.
Og når jeg bliver gammel, nærmer døden sig.
Den bevidsthed, jeg tænker på som ‘mig’, vil ikke være i kroppen, når livet forlader den.
Hvor vil jeg så være …?”
★Processen med at polere sig selv ren
Synes ikke, at en sådan eftertanke er besværlig; gør det omhyggeligt.
For det er intet mindre end at se sig selv i øjnene.
Når man gør det, træder man dernæst ind i næste trin, processen med ærligt at se på sin egen natur.
“Nå, jeg har virkelig en vane med let at blive vred.”
“Ja, det er rigtigt, jeg kan ikke tåle at få noget at vide af andre, og når nogen siger noget, bider jeg ad dem.”
“Åh, inde i mig ligger en snæversynet tanke, der ikke vil tilgive mig selv. Det var grunden til, at jeg ikke kan lide andre.”
“Jeg gav altid op over for alt og sagde, at jeg ikke kan, at det er umuligt. Mon ikke det er den tankevane, man kalder selvbegrænsning?”
Der er ingen ende på dem, hvis man tæller, men når man ser ærligt på sine tanker på denne måde, stiger de op, før de viser sig som skæbne, forlader ens hjerte og krop og forsvinder, omfavnet af livets lys.
Og efterhånden som de snævre tankevaner – selvet, egoet, det individuelle selv – bliver tyndere, skinner det sande hjerte, der er “livets lys” selv, inden længe dybt inde fra ens hjerte ind i ens fysiske kropsbevidsthed, og til sidst forvandler ens overfladebevidsthed sig til en bevidsthed af lutter lys.
Ser du, i stedet for at høre en forklaring, hvor mange ord den end bruger, er det bedst at prøve det ved at bruge sit eget hjerte og sin egen krop som forsøgsperson.
Der kommer ingen dårlige virkninger af det; tværtimod bringer det intet andet end godt, så der er ingen grund til ikke at gøre det, vel?
Hvis du sidder fast og ikke kan komme videre, fordi du tænker på det ene og det andet, så kast dig blot hovedkulds ud i at vende dig mod livet.
Så vil sandhed efter sandhed vælde op i dig, den ene efter den anden, som dine egne erkendelser og glimt af indsigt, og al uro, bekymring og tvivl, alle slags grublende følelsestanker, vil blive tyndere og forsvinde, og du kan leve en bevidsthed af guddommelighed alene. (Slut)
