For at tilegne sig sandheden (første del)

★Lad os resolut lægge det gamle selv fra os

Når det gælder sandheden, kan man sige, at skillevejen mellem, om man kommer til at forstå det, man ikke forstår, eller ej, er: »om man kan tage informationen udefra ned i hjertets dyb, omdanne den til information, der vælder op indefra, og modtage den eller ej«.

Efter det fysiske menneskes hidtidige sunde fornuft er al information udefra blevet modtaget ud fra erkendelsen »alt, hvad jeg ser og hører udenfor, er et væsen helt adskilt fra mig selv«, så mange mennesker kunne ikke tage det ind og forstå det som noget, der vælder op indefra.

Også en tale som denne bliver jo helt uforståelig, hvis man prøver at modtage den med en bevidsthed, der holder fast i fortidens gamle menneskesyn og livssyn, ikke?

Det er derfor, vi siger, at man allerførst må vide, hvem ens sande selv er.

Blandt det, vi altid har fortalt, er der jo talen: »Det selv, I selv tror er jer selv, var ikke jeres sande selv.«

Man forstår ikke, hvor stor en omvej det er at prøve at kende livets sandhed med den bevidsthed, der ikke er ens sande selv, og derfor går man rundt i ring på samme sted, men hvis man bare resolut kaster fortidens værdier fra sig og ærligt springer ind i livets sandhed, forstår man, når det er overstået, at det i virkeligheden ikke var noget særligt.

Hvis de mennesker, der står på den side af bevidstheden, der ikke kan give helt slip på fortidens selv, vil kende deres sande selv, må de ikke gå uden om livets grundspørgsmål: hvad er mennesket egentlig?

Eller rettere, man kan slet ikke kende sit sande selv, hvis man går uden om det, så hav det i tankerne.

★Hvad er den sande sandhed?

Man kan sige, at den sande sandhed netop er det, der vælder op inde fra en selv som den første intuition i form af erkendelser og indskydelser.

Mennesker, der har bevidstheden »det, man ikke forstår, kan man bare spørge andre om«, forstår det ikke, uanset hvor meget sandt de hører fra andre, så længe de overser denne indre intuition.

For en sikkerheds skyld: denne tale er helt anderledes end at prøve at få at vide, hvad man ikke forstår, om verdslige ting i den overfladiske verden, så hav det i tankerne.

For eksempel, hvis man er gået ud i byen for at gå i biografen, men ikke ved, hvor biografen ligger, så er det noget helt andet end at spørge andre: »Hvordan kommer jeg til biografen?«

Sandheden handler jo om livets inderste væsen.

Og det inderste væsen i livet er en verden i dybet af alles hjerter.

Uanset hvor meget man hører andre fortælle om den verden i hjertets dyb, bliver det, man hører fra andre, ved at være »viden« og bliver ikke ens egen sandhed, hvis det ikke ledsages af den virkelige fornemmelse, når man mærker det i sig selv: »Nå, sådan er det, sådan var det altså.«

Derfor skal den sandhed, man prøver at lære af andre, tages grundigt ind, så man direkte fornemmer den som en indre erkendelse eller indskydelse. (Fortsættes næste gang)