Repetition af den grundlæggende måde at lære sandheden på (anden del)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidst) Ud fra de vanemæssige tanker vil man i sådanne øjeblikke nok gerne give noget andet skylden og retfærdiggøre sig selv, men i stedet for at give nogen skylden åbner vejen sig langt mere, hvis man vender blikket mod sit eget indre.
Lidelse er også den besværlighed ved at leve, man føler, når man ikke fuldt ud udfolder sit eget livs lys, og den er ikke til for at bebrejde en selv, men også et budskab om, at man kan forandre det indefra.
Sagt med andre ord er det en tilstand, hvor man ikke fuldt ud udtrykker sandheden, et ubehag, der kommer af forskydningen mellem sandheden og den fysiske krops tanker.
Hvis man forstår det, bliver livet umådeligt meget lettere, men mange mennesker på Jorden leder efter årsagen til lidelsen udenfor eller læner sig op ad nogen for på en eller anden måde at forandre virkeligheden.
Hvis man ikke bare giver andre skylden for årsagen til al lidelse, men helt omvendt opfatter det som materiale til at løfte og polere sig selv, så bliver det menneskes bevidsthedsudvikling hurtigere og hurtigere.
For sandheden og det fysiske selv forbindes lige og bliver ét, og røret, der udtrykker sandheden, bliver tykkere og tykkere.
For at det kan ske, skal man, som jeg sagde i begyndelsen, gå den rette vej ordentligt fra det allermest grundlæggende.
Ligesom man umuligt kan lægge sammen og trække fra, hvis man ikke engang kan læse og skrive tallene ordentligt, er det helt tydeligt, at man heller ikke på bevidsthedens udviklings vej kan mestre de avancerede dele, hvis man forsømmer det grundlæggende.
Også når man går sandhedens store vej (bevidsthedens udviklings vej), kan man umuligt anvende sandheden i praksis, hvis grundlaget og det grundlæggende ikke sidder ordentligt fast.
Så tjek af og til, om din måde at leve på følger sandhedens store vej, og lev bevidsthedens udviklings vej uden at gå ud ad sidespor.
For de tanker, der hænger fast i den fysiske krop, er vanemæssige vibrationer, så man har let ved at blive revet med af vanen og gå ud ad sidespor.
Men når vi fortæller dette, er det, fordi du har den kraft, der skal til for at kunne det; ellers ville vi, alt efter tidspunktet, ikke sige noget, men tavst våge over dig.
Så tro på dig selv, og gør dig selv endnu dybere. (Slut)
