En levevis, der tror fuldt og helt på guddommeligheden (2. del)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidste gang)
Hvis vi ser på forholdet mellem skæbne og tanker ud fra naturvidenskaben
Hvis du ser ned på kendsgerningerne alene fra en bevidsthed, hvor enhver følelsestanke er fjernet, er sygdom, splid og ethvert disharmonisk fænomen allerede blevet fortid i det øjeblik, de viser sig. Så længe du ikke griber fat i dem med dine tanker, er enhver tanke og ethvert fænomen, efter at have fuldført sin rolle, bestemt til blot at forsvinde.
Man kan sige, at de disharmoniske tanker og fænomener, der viser sig i jeres liv, og som I tror er virkeligheden, og omvendt også de gode fremtrædelser, alle er jeres tidligere tanker, der har båret frugt som skæbne og er krystalliseret.
Den kendsgerning, at “tanker krystalliserer sig og viser sig, og at de tager form af fænomener i netop det øjeblik, de forsvinder”, er, sammenlignet med andre ting, ligesom regn, der falder, og vandet, der fordamper tilbage til damp og stiger op mod himlen, eller ligesom blomster, der sprang ud i fuld pragt, da deres tid kom, og som spredes og hober sig op på jorden og til sidst vender tilbage til jorden og luften og går tilbage til de mindste elementarpartikler.
Set i sandhedens lys kan menneskets skæbne og den måde, tankerne virker på, alt sammen forklares videnskabeligt. Der er slet intet okkult ved det.
Så længe du lever med din bevidstheds akse placeret i guddommeligheden, kan du præcist se, hvordan tingene er, og hvor de er på vej hen, og håndtere dem rigtigt.
At fortsætte den dybe vejrtrækning, vi altid taler om, er også øvelse i fast at placere din bevidstheds akse i livets væsen. Den tid, hvor dine følelsestanker svingede, var måske omkring ti timer for et år siden, nede på omkring fem timer for et halvt år siden, omkring en time for en måned siden, så omkring tredive minutter i forgårs, tyve minutter i går og femten minutter i dag. Så længe du bliver ved, bliver den tid, du tilbringer med at leve i denne verden inden i guddommeligheden, længere og længere.
Når din bevidsthed er i guddommeligheden, bliver du slet ikke forstyrret af denne verdens skiftende forhold.
For det menneske, hvis bevidsthed er i det guddommelige rige, ved meget godt, at det sande hjerte og det sande legeme ikke bliver syge eller føler smerte, ikke bliver gamle og affældige eller forfalder, og at det er bevidstheden på den side, der præsiderer over al stofskiftet bag alle tings fremtræden i skabelsen og bliver ved med at levere energi. (Fortsættes)
