Nu er den afgørende tid (2. del)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidste gang)
★Hvordan man får Jorden til at udvikle sig
Jo flere mennesker der finder og anerkender denne guddommelighed, som hele menneskeheden har lige meget af, desto flere muligheder for bevidsthedens opvågnen vil blive givet til dem, hvis guddommelighed stadig sover.
For menneskehedens bevidsthed er uden en eneste undtagelse af samme kilde og samme rod, og opvågnen af bevidstheden hos dem, der går forrest, fremmer bevidsthedsudviklingen hos dem, der følger efter.
Ligeledes, jo flere mennesker der ofrer taknemmelighed til den natur og de levende væsener, som de indtil nu har forurenet, såret og pint med deres hensynsløse opførsel, desto mere vil vejen til deres genfødsel blive åbnet.
For alle ting i skabelsen er et produkt af den bevidsthed, der skabte universet, og som tænker: “Lad det være sådan.”
Med andre ord er de en afspejling af menneskehedens bevidsthed.
Set ud fra den ultimative sandheds standpunkt er alt i universet ens eget andet selv, en del af ens eget hjerte. Så man kommer til at indse den kendsgerning, at det at forurene, såre og pine andre har været at behandle sig selv på samme måde.
Omvendt tilgiver, elsker og giver en levevis, der tilgiver, elsker og giver liv til andre, til gengæld også liv til en selv.
I det inderste dyb af den sande bevidsthedsudvikling åbner et sådant udsyn over sandheden sig.
Først når bevidstheden bliver så dyb, kommer enhedens virkelighed til at blive forstået som noget, man mærker i kroppen.
Frygt ikke, at fænomenerne forværres.
Alt er midlertidigt, som drømme og illusioner, der forsvinder.
De nuværende forandringer i mange situationer er intet andet end en meget kort proces på vejen til at føde et samfund af stor harmoni i Jordens verden.
De mange hidtil usete begivenheder, I nu oplever, er ting, som universets allerede udviklede (allerede åndeliggjorte) stjerner har oplevet i større eller mindre grad.
I jeres sjæles dyb er erfaringen med at have overvundet sådanne situationer og åndeliggjort stjerner lagret, og de minder er ikke forsvundet; de er optegnet, gennemtrængt i jeres åndelegemer og guddommelige legemer.
Det er som en færdighed, der, når den først er trængt ind i ens sind og krop og gjort til ens egen, ikke forsvinder, selv efter årtier, og kan udføres igen efter lang øvelse, såsom at stå på ski eller skøjter, som man ikke gør hele året rundt. Den ligger i jeres dyb og venter på tiden til at blive genoplivet.
Genopliv endelig jeres erfaring og minder om mange stjerners genrejsning, og brug dem i den sidste afpudsning af fuldendelsen af Jordens verden.
Nu er den afgørende tid.
Værn endelig om netop dette øjeblik.
Bed endelig menneskehedens guddommelighed frem af hele jeres hjerte.
Uden at give op, lad lyset skinne klart på den, så den må blive bedt frem.
Der er intet vigtigere end dette.
Jeres dybe vejrtrækning er netop den bro, der forbinder os og jer.
Måtte den aldrig blive udført skødesløst.
Det beder vi jer om. (Slut)
