Nu er en vigtig tid (første del)

★Midt i en presset verdenssituation

Ser man kun på den ydre verden, ser denne verden ud til at være fuldstændig kaotisk og i en meget alvorlig tilstand.

Ved et hurtigt blik er Jordens menneskeheds ødelæggelse af miljøet ikke til at se på.

Havet, bjergene, floderne, skovene, jorden, luften, mangfoldigheden af andre levende væsener end mennesket, ja endda verdensrummet … det, som menneskehedens gerninger har fået til at gå tabt, har besudlet eller er ved at ødelægge fuldstændig, er alt for enormt.

Ønsker I, Jordens menneskehed, virkelig at ødelægge naturen fuldstændig uden at kunne forbedre det nuværende miljø og træde ind i et område, hvor man ikke kan overleve?

Og det, der sætter Jordens fremtid på spil, er ikke kun miljøødelæggelsen.

Det ligger i de selvcentrerede tanker, ord og handlinger, der er gået bort fra guddommeligheden, og i en diskriminerende bevidsthed, der helt har glemt erkendelsen af, at menneskers liv har samme rod.

De mange tanker, ord og handlinger, hvor mennesker skader og ødelægger mennesker, binder bevidstheden hos gode, men svage mennesker i mistankens og frygtens fængsel.

Men alt ændrer sig til det bedre eller værre, alt efter hvordan man ser det.

Netop i de værste tider dukker det bedste op.

Og jo dybere mørket er, jo lettere er det også at finde sandhedens lys.

Det lys, man ikke kunne finde, når udsynet var halvt lyst, kan man netop i det bælgmørke tydeligt skelne, udpege og opdage.

Det er det livets lys, der bor i hver enkelts liv.

Det er det sande selv, der rummer universets visdom, som lader alt leve.

Aldrig har der været en tid, der var bedre egnet end nu til, at hvert enkelt menneske på Jorden genopliver sin iboende guddommelighed af kærlighed og oprigtighed.

En så stor chance for bevidsthedens udvikling har der ikke været i nogen tidligere tidsalder.

Netop vor tid er den største mulighed for at nå sand oplysning.

Heldigvis har I fundet guddommeligheden i jer selv og andre og fået midlerne til at lade den komme til syne i jer selv.

I har gjort det guddommelige riges bevidsthed til jeres egen, og I har husket en måde at leve på, hvor I styrer det hjerte og den krop, der er trådt ind i den fysiske krop, og udfolder livskraftens skaberevne.

Det er den vej, hvor man lægger impulserne fra egne behov til side, kun ser guddommeligheden, som er det inderste væsen, i sig selv og i andre mennesker, og lever i helhjertet taknemmelighed over for alt levende og hele naturen.

Dybt i hjertet hos ethvert menneske glimter den guddommelighed, der lader det leve.

Også i dem, du har svært ved, dem du ikke kan lide, dem der er ubelejlige for dit ego, og dem der tænker, siger og gør ting, der ikke gavner verden, og selvfølgelig i dem, du holder af – i alle mennesker bor guddommeligheden i lige mål. (Fortsættes næste gang)