Om brugen af livet og den “menneskelige kærligheds” måde at være på – 1

Livets brug og værdien af at eksistere

Det er ikke kun talen om Putin forleden, men når vi ser på bevægelserne i hjerterne hos menneskene på Jorden, er der overraskende mange, der ser tv-nyheder og tænker: »Gid han bare ville falde død om.«

Men hør her, blandt de mennesker, der lever på Jorden, findes der ikke nogen, der ikke er brug for.

Hvert eneste menneske, alle mennesker har en værdi i at eksistere.

Det er hvert menneskes skytsguddom, der styrer menneskets liv og levetid, og hvis skytsguddommen tænker: »Dette barn er det bedre for bevidsthedens evolution at lade øve sig i den åndelige verden (eller astralverdenen) end at blive i den fysiske verden«, kan det ske, at man på et uventet tidspunkt bliver færdig med den fysiske verden og rejser til den åndelige verden.

Omvendt kan selv et menneske, der kun er til besvær for dem omkring sig, og om hvem folk omkring tænker »det menneske har ingen værdi i at leve«, leve længe, uanset hvad andre tænker, hvis man mener, at »det er bedre for sjælens forening og harmoni at lade det blive i den fysiske verden«.

Hvordan livet bruges, er noget, der slet ikke kan styres med menneskelige tanker.

For at tage et andet eksempel: lad os sige, at et menneske tæt på en bliver alvorligt syg.

Så tænker du jo: »Åh, måtte han snart blive rask.«

Efter Jordens verdens hidtidige sunde fornuft er det en helt normal vurdering og en selvfølgelig bevægelse af »kærlighedens hjerte«.

»Kærlighed kun i den bevidste bevidsthed« og »kærlighed, der strømmer fra livet dybt bag underbevidstheden«

Men set fra universets sandhed kan man udvide den kærlighed et skridt mere.

For hvis man sætter sig i det menneskes »sjæls« sted, er det ikke altid ønskværdigt for dets evolution og fremskridt at blive rask med det samme.

Sat på spidsen er det det menneskes skytsåndshjerte og skytsguddomshjerte, der bedst ved, hvad der er godt for det menneske, set på lang sigt.

For eksempel kan det ske, at sjælen får vigtige erkendelser, mens den i en vis periode oplever »tilstanden af sygdom«.

I sådanne tilfælde tager det menneskes skytsånd og skytsguddom også imod kærligheden fra dem omkring og bruger oplevelsen som sjælens læring.

Nogle gange kan det ske, at man møder tiden for overgangen til den åndelige verden i den syge tilstand.

Men selv hvis man går bort i sygdom, kan man ikke sige, at det nødvendigvis er en ulykkelig begivenhed for personen selv.

Forstår du hvorfor?

Menneskets sande hjerte ved det.

At det er født i den fysiske verden for at fuldføre sin sjæls evolution og fremskridt.

Det, der virker i det menneske, uden at dette sande hjerte formørkes, er skytsåndshjertet og skytsguddomshjertet.

Derfor, som konklusion: om dit ønske er godt for det menneskes sjæls evolution eller ej, kan det menneskelige hjerte ikke vide, så når du især tænker noget om andres forhold, er det godt at sende et lys af støtte til det menneskes højere selv (skytsåndens og skytsguddommens hjerte) sådan her: »Måtte ____s himmelske mission blive fuldbyrdet. ____s skytsånd og skytsguddom, mange tak.«

(Fortsættes næste gang)