Dag for dag, ting for ting (2)
Udgivet Opdateret
★At dimittere fra selvopofrelse
En bevidsthedstilstand, der finder en usædvanlig glæde i selvopofrelse, kan ved første øjekast virke meget beundringsværdig, men lever et sådant menneske med en bevidsthed, der er steget i dimension? Slet ikke.
Bevidstheden hos de mennesker, der vil lede en verden, hvor Jorden virkelig er blevet prægtig, er uden en eneste undtagelse en bevidsthed, der giver liv til både en selv, andre, naturen og de levende væsener.
Hvor meget man end tror, at det er for verdens og for andres skyld, er det at knuse sig selv ikke det ægte.
I tidsalderen, der kommer, vil selv mennesker, der lever selvopofrende liv, blidt komme til at indse, hvor vigtigt det er at passe på sig selv.
★Når man først har passeret spejlenes verden
Hvad tror du, der sker, når et menneske, der før så bort fra sine egne fejl og kun kritiserede andre, begynder at vågne op til livets hellighed?
De træder ind i stadiet, hvor de overvinder egoet, indtil de når frem til sandheden om at tage tingene som sin egen sag, som vi har talt så meget om, og indser i spejlenes verden, at alt var deres egen projektion.
Men set i det lange løb er også det kun midlertidigt, og inden længe vil de indse, at de selv er skaberne af deres egen skæbne, og gå så langt som til at tilgive og elske både sig selv og andre.
Mens de stadig er i den fysiske krop.
★Enhedens kerne
Det er dybt i dit eget hjerte, at enhedens kerne funkler.
Så før du kommer godt ud af det med andre, må du komme godt ud af det med dig selv.
★Det selv, der ser, og det selv, der bliver set
Når det selv, der ser, og det selv, der bliver set, bliver ét, er det noget ganske særligt.
For det er en bevidsthed, der for længe, længe siden er dimitteret fra den bevidsthedstilstand, der klæber til fysiske forestillinger.
★Mennesker ser på sig selv indefra
Den bevidsthed, der skabte universet, har, om end på en yderst sammensat måde, et selv, der ser, og et selv, der bliver set.
Skarp som du er, har du sikkert allerede regnet det ud.
At menneskets overfladebevidsthed er det selv, der bliver set.
★At skelne mellem guddommelighed og karma
Hvis mennesker kunne se menneskets bevidsthed delt i guddommelighed og karma, der er ved at forsvinde, ville det blive meget lettere for alle at leve.
Fordi vi ønsker det for jer, siger vi altid: “Det selv, du tror er dig selv, er ikke dit sande selv.”
Når du forstår den sande mening med dette, vil din sindstilstand blive et eller to trin dybere, og du vil blive en, der ikke føler livets vanskeligheder som lidelse.
★For at udvide din bevidsthed
Se ærligt og objektivt på dit hjerte, og bliv i stand til klart at skelne, hvor egoselvet begynder og slutter, og hvor livsvæsenets selv begynder og slutter.
Til det er det, som vi altid siger, godt altid at holde vejrtrækningen langsom og afslappet og leve med et roligt, uforstyrret hjerte.
Endnu et punkt her er lyden “yu”s kotodama.
Som i de japanske ord yuttari (afslappet), yūyū (uforstyrret), yukkuri (langsomt), yūdai (storslået) og yume (drøm) har lyden “yu” kraften til at betegne vidde, også dimensionernes dybde.
Mennesker, der bruger ord med et fast greb om sådanne punkter, kan blive mestre i at vejlede sig selv, og det er netop sådanne mennesker, der kan kaldes menneskehedens ledere i ordets sande betydning.
