For at tilegne sig det guddommelige riges synsvinkel (3)

(Fortsat fra sidst)

★Lad os give slip på den adskillende erkendelse og forestillingen om modsætninger

Hvorfor blev det sådan? Fordi klangen i den fysiske krops vibration, som man iførte sig, var alt for grov.

Så over for det, der er uden for kroppen, glemte alle, at de er livets lys af samme rod og samme kilde, begyndte at få et adskillende syn, kom med tiden dertil, hvor de ikke længere kunne kommunikere fuldt ud, og begyndte til sidst at få forestillinger om modsætninger.

Og også over for det indre holdt man op med at føle taknemmelighed over for livets kildes energi, så bevidstheden blev til individuelle (adskilte) tanker, der havde forladt helheden, og man kunne ikke længere skabe fænomenverdenen ved frit at bruge de materielle og åndelige vibrationer.

Som du vel forstår ud fra det, jeg lige har fortalt, er grundårsagen til, at man har skabt den nuværende ufuldkomne og disharmoniske verden, den »adskillende erkendelse« og »forestillingen om modsætninger«, som jeg talte om før.

Fordi disse tankevaner sidder fast i de minder, der hører til den fysiske krop og astrallegemet, er den adskillende erkendelse og forestillingen om modsætninger blevet fastlåste, og selv skabelsen af virkeligheden ved at bruge det ord, der skabte universet, er blevet vanskelig.

Nogle er sikkert kommet i tanker om noget, da de hørte det hertil.

Ja, netop.

Bevidsthedens udviklings vej er processen med at vende tilbage til den oprindelige kildebevidsthed.

Man bruger nogle gange udtryk som »○○, som ingen før har betrådt« eller »først når det er sket, bliver det ○○«, men den oprindelige bevidsthed, der ligger for enden af bevidsthedens udvikling, har alle mennesker fra begyndelsen som standardudstyr.

At man blev overbevist om, at kun de tanker, der hænger fast i den fysiske krop, var en selv, var selve begyndelsen på denne verdens disharmoni.

Når man har forstået så meget, går det hurtigt.

For man skal bare prøve at vende tilbage til sit sande selv.

Man skal bare gøre sig klar til rejsen, kaste alle de tanker (den bagage), man har samlet op i fortiden, bort og drage ud på rejsen tilbage til sit sande selv.

Målet er ikke et fjernt sted, hvor man aldrig har været, men den anden side af muren dybt i hjertet, livets lys’ verden. Så bare man træder ind dér, vælder en følelse af hjemlighed op i hjertet, og ligesom man kender vejen, selv om man aldrig burde have været der, bliver det en vej, hvor man helt naturligt kan gå den rette vej.

Først da begynder det guddommelige riges synsvinkel at vise sig i overfladebevidstheden. (Fortsættes næste gang)