Lad os følge det evige livs strøm (2)

(Fortsat fra sidst)

★Når man afviser forædlingen (oprykningen) til den kommende guddommelige verden

Der kommer altså en tid, hvor Jordens svingningsfrekvens går ind i det guddommelige riges vibrationssfære og ikke vender tilbage. Hvis de »hjerter«, der bor på Jorden,

• ikke behandler mennesker som mennesker
• ikke har nogen vilje til at tage hensyn til og beskytte de svage
• ikke anerkender, at ting har liv, og behandler dem skødesløst
• misforstår betydningen af frihed og styres af impulser, der ikke kan kontrolleres
• ødelægger naturen, så meget de vil, som om den var deres egen, og ikke tænker på at genoprette den
• har begær og egoistiske følelser som handlingsprincip og ikke kan skabe alles lykke, »Win-Win-Win«

og ikke går i retning af bevidsthedens udvikling (= udviklingen af guddommeligheden) med sådan et sind, så vil de måske have svært ved at falde til i den nye verdens klang og føle sig ilde til mode.

Den tid, hvor store dele af menneskeheden bliver på sådan et bevidsthedsniveau, og hvor de fleste enten ikke synes, det er mærkeligt, eller har opgivet og tænker, at det ikke kan være anderledes, er om kort tid … lad mig se, selv med et langt skøn, inden for nogle årtier til hundrede og nogle årtier, ved sin ende.

For hvis guddommeligheden endnu ikke er kommet frem, bliver det svært at leve på den fremtidige Jord, der er gået ind i en ny vibrationssfære, fordi klangen ikke passer sammen.

Det betyder ikke, at mennesker bliver forvandlet til dyr, bliver til ting eller bliver slettet og forsvinder af noget, der ikke er menneskeheden.

Det er ganske enkelt, fordi svingningsfrekvensen i hjertet og kroppen hos den menneskehed, der bor på Jorden, ikke længere passer til svingningsfrekvensen i den vibrationssfære, der omgiver og omslutter Jordens verden.

Så sådanne mennesker vil vælge at blive genfødt på en anden stjernes himmel og jord, hvor klangen (bevidsthedens bølgelængde) passer.

Det svarer til at skifte skole, men når man i sådanne tilfælde flytter til en anden stjerne, må man, for at blive i billedet med elevens skoleskift, begynde forfra et par klassetrin længere nede og lære tingene igen.

Og så lærer man grundigt fra bunden de »livets finesser« igen, som man kun kan få ved at opleve mange forskellige positioner.

Det sker også på grund af universets lovmæssige sandhed: »Ens verden skabes af ens egen bevidsthed.« Ser man det fra en anden vinkel, betyder det også, som udtrykket »lige børn leger bedst« siger, at de, der har lignende bevidsthedsvibrationer, samles og former hver deres himmel og jord.

Man opfatter det måske sådan, at man bliver ført dertil af andre, men for at sige sandheden er det billedet af, at alle leder sig selv.

Mennesket kan kun leve, fordi det har liv; livet er grundlaget for det hele, ikke?

Og dette liv er den »ubetingede guddommelighed«, der findes dybt i alles hjerte.

Denne indre guddommelighed bevæger som selve livet hvert enkelt menneske på det mest grundlæggende plan.

Derfor kan man også sige, at uanset hvilken fremtid hver enkelt vælger, så træffer hver enkelts guddommelighed blot det bedst egnede valg for at fremme overfladebevidsthedens vækst og udvikling.

Det, jeg gerne vil have, at du husker, før sådanne ting kommer tydeligt til syne for alle, er: »Uanset hvad der sker med nogen, forsvinder menneskets liv aldrig, og den enkeltes personlighed forsvinder heller aldrig.«

Selv hvis et bestemt menneske ikke længere er i sin fysiske krop, og selv hvis det er rejst et sted hen i universet, er mennesket et væsen, der lever videre gennem alt. (Fortsættes næste gang)