Den virkelige sandhed – alle mennesker er Gud selv
Udgivet Opdateret
Jeg vil fortælle jer den sande (virkelige) kendsgerning.
Det er, at alle mennesker oprindeligt er Gud selv, og at der ikke findes et eneste menneske, der ikke er Gud.
At det er kommet til at se anderledes ud, er, fordi man ikke forstår livets store plan og fejlagtigt tror, at kun det, der viser sig for øjnene, er alt. Hvis man forstår livets store plan og kan tyde sine egne og andres gerninger med evighedens øjne, så er fremtrædelsens godt og ondt, ret og uret overhovedet intet problem; menneskets rette væsen er blot at lede sig selv og andre, så hjertet går i en retning, der vender sig lige mod sandheden, og selv at gå forrest og bane den vej.
De, der har forstået dette princip, skal fra nu af straks tænke, tale og handle som det selv, der er Gud.
Den gamle japanske shinto lærte, at alt i skabelsen er de utallige guders fremtrædelse, og at hvert eneste menneske uden undtagelse er efterkommer af guderne.
For længe siden kendte mange af verdens folk menneskehedens inderste væsen som en selvfølge.
At alle mennesker er guder.
Netop det er menneskehedens sandhed, men efterhånden som måderne at leve på forandrede sig med tiden, begyndte menneskene at glemme den sandhed, der har rod i hjertet, og hældede mod individualisme.
Det har måske på nogle måder føltes lettere at leve sådan.
Men i virkeligheden er heller ikke det noget, man kan tale om som godt eller dårligt. Selv sådanne overfladiske fremtrædelser, individualismen medregnet, bliver taget ind, og de tanker bliver forædlet til en tankegang om helhedens harmoni for igen at blive delt med verden.
På den måde har alting en mening, som man ikke kan forstå ud fra overfladen alene.
Det kan se ud, som om menneskers hjerter en tid er kommet i uorden, og en splittet individualisme har bredt sig, men selv hvis det er sådan, kan man sige, at også det er øjeblik for øjeblik, der bringer større vækst.
Så lad være med at bebrejde jer selv og andre, lad være med at hade jer selv og andre, tilgiv og elsk både jer selv og andre, og se ud over verden med Guds øjne og hjerte, og vær ømme og kærlige over for den.
Hvis sådan noget, der er let, når bevidstheden ikke hænger fast i den fysiske krop, føles svært, så gør det dybe åndedræt til en fast tilstand, så bevidstheden kan løsne sig fra den fysiske krop og folde sig ud i livets store ocean.
Så kan alle mærke verden med Guds hjerte, se verden med Guds øjne og finde guddommeligheden i alle ting.
Det, man vil, kan man.
For allerede nu har flere tusinde mennesker på Jorden nået en sådan tilstand.
Hvis man er opmærksom på sit åndedræt og sin bevidsthed og lever bevidst, kan man helt sikkert.
Selv trække din guddommelighed frem og leve et liv som Gud.
