Levealderens dimensionelle opstigning og jeres mission (3/5)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-229/”]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-230/”]
(Fortsat fra sidst)
★Kernen i det, jeg vil fortælle denne gang
Til at begynde med vil der i de kommende par hundrede år dukke mange mennesker op, der udskyder tidspunktet for at forlade den fysiske krop til omkring 150 eller 200 år.
Du der, som håner og siger »hvilket vrøvl« … vi fortæller ikke fantasi.
Vi taler nu om den fremtid, der vil komme til dig.
Hvis du husker dit inderste væsen og lever den guddommelige bevidsthed, vil du selv, forud for den øvrige menneskehed, leve sund på krop og sjæl til en alder, der slår Guinness-rekorden for et langt liv, og selv opleve bevidsthedens overgang til den anden verden, som når man skyder en skydedør til side og går ind i nabostuen.
Men hvis du bliver ved med at klamre dig til selvbegrænsende tanker som »nu jeg er blevet så og så gammel, er der ikke andet for mig end at forfalde«, eller lever i en vag tro på, at »en dag bliver jeg vel også en gammel som dem, alle andre bliver«, så vil du sikkert tegne det liv, du har tænkt, frem og leve det.
Kernen i det, vi vil fortælle her, er, at bag den nuværende situation, hvor mennesker ofte, når de nærmer sig slutningen af livet, bliver ufrie på krop og sjæl, og både de selv og omgivelserne lever med tunge følelser, ligger også den baggrund, at alle har været overbevist om, at mennesket er et materielt væsen, der er begrænset til den fysiske krop.
Og oprindeligt kan alle mennesker, bare deres bevidsthed går ind i det guddommelige rige, selv bestemme deres fastsatte levetid (den endelige levealder; også kaldet den tredje levealder eller den sidste levealder) med deres egen vilje.
Selv i en tid som nu, hvor den fastsatte levetid kommer omkring firsårsalderen, bliver det lettere at bevare sundheden i hjerte og krop, også i alderdommen, hvis man lever bevidst om den guddommelige bevidsthed.
Selv om håret bliver hvidt, og rynkerne bliver flere, er det den oprindelige måde for mennesker i alderdommen at kunne leve med et sundt hjerte og en sund krop helt til dødsøjeblikket.
De første til at skabe en tid, hvor sådan en måde at leve på er en selvfølge, er de mennesker, der lever som midaldrende og ældre i netop denne tid.
Og efter dem tager endnu yngre generationer over.
Derfor kan man sige, at den stafet mod fremtiden, som de midaldrende og ældre nu giver videre til børnenes og børnebørnenes generationer, ikke er en fortsættelse af det hidtidige, men en helt ny stafet.
Det, de giver videre, er en fremtid, som set fra jeres side er helt ny, men som set fra livets sandhed er helt selvfølgelig: »en fremtid, hvor menneskehedens bevidsthed kan leve ved frit at bruge livets lys«. (Fortsættes næste gang)
