Mod de ældres dimensionelle opstigning (1)

★Aldringssamfundets komme

Ser man på de nuværende befolkningstendenser i Japan og mange andre lande, bliver der relativt færre nyfødte og flere ældre mennesker, ikke?

Uanset hvem der ser på det, og hvordan man ser på det, er det helt sikkert sådan.

Det, man kan se ud fra det, er, at samfundet, også fordi levetiden bliver længere år for år, bliver et superaldrende samfund.

Selv nu kan man mærke det, når man går rundt i byen, ikke?

»Andelen af ældre er virkelig blevet større.«

Det vigtige for at klare sig gennem sådan en tid er, at de, der ikke er ældre, ikke ser på de ældre med fastlåste forestillinger som »det menneske er gammelt, så det må være sådan og sådan«.

Og de, der selv hører til de ældre, skal ikke se på sig selv i lyset af minder og sund fornuft som »nu er jeg så og så mange år, så det må være sådan« eller »fremover bliver det helt sikkert sådan«.

Hvem har bestemt, at benene og ryggen bliver svage, fordi man er blevet 80 eller 90 år?

Og rent faktisk, hvorfor har der været mange, der fik det besværligt, når de blev gamle?

Det vigtige for at ændre erkendelsen er ikke kun at undlade at se tingene med fortidens fastlåste forestillinger, men lige så vigtigt at se rigtigt på den årsag, der har skabt den nuværende situation, og overskrive årsagen.

Der er nok ikke mange, der bliver svækket, fordi de gerne vil svækkes.

Men når mennesket bliver gammelt, forfalder alle, om end i forskellig grad.

★For at overleve i en tid med en brudt ældrepolitik

Tror du, at det ikke kan være anderledes, fordi det er en fysisk lov?

Eller skyldes det livsstilen?

Eller måske karma fra tidligere liv?

Hvorfor står så mange, når de bliver gamle, i kø i hospitalets venteværelse med dårligt helbred?

Bag det findes der også ældre mennesker, som af frygt for at blive fattige ved at gå på hospitalet ikke engang kan gå derhen, og som bærer på lidelser som smerte og pine, ikke kan finde meningen med at leve videre og gisper på fortvivlelsens rand.

At de unge bliver færre, samtidig med at de ældre bliver flere, og at det nuværende forsikringssystem står over for store udfordringer, er noget, mange mennesker mærker, ikke?

Hvis man fortsætter med samfundssystemet, som det er nu, er det tydeligt for enhver, at der er en grænse for, hvor mange penge man kan tage fra de unge og fordele til de ældres sundhedspleje.

Byrden bliver tung for både de unge og de ældre.

Myndighederne gør også, hvad de kan, men virkeligheden er, at mens byrden for de unge generationer bliver ved med at vokse, er der også ældre, som støtten ikke når tilstrækkeligt frem til, og som kommer i nød.

Alle ved godt, at det bedste er at beskytte sig selv, men i virkeligheden er det også sandt, at der er mange ældre, der ikke ved, hvad de skal gøre, og hvordan.

Her må hvert enkelt menneske tænke sig grundigt om.

Er det i orden, som det er?

Findes der ikke en måde, hvorpå alle kan blive lykkelige?

Findes der ikke et virkningsfuldt middel til at ændre situationen? (Fortsættes næste gang)