For at gøre en bevidsthed, der har gennemgået ascension (dimensionel opstigning), til sin naturlige erkendelse – 2
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidst)
Lad os vågne op fra drømmen om årsag og virkning
I jeres verden er tankegangen »der er en årsag, og så kommer der en virkning« bredt misforstået, som om den var »denne verdens lov«.
Det er, fordi det ser ud, som om tingene faktisk forløber sådan.
I verden, der hedder »denne verden«, ser det ud, som om der er en årsag, der giver en virkning, og som om tankerne, ordene og handlingerne over for den virkning bliver fremtidens årsag og igen skaber den videre fremtid.
Men hør her, den slags fornemmelse er som en drøm, man ser, mens man sover.
Man kan også sige, at det er som en »flygtig drøm«, man ser, mens den virkelige guddommelighed sover.
Set udefra er den skikkelse af jer en tilstand, hvor I sover og ser skræmmende drømme eller glade drømme.
Indtil en bevidsthed, hvor guddommeligheden er genopstået, bliver standardudstyr, er den verden, jordmenneskene tror er virkeligheden, uanset hvor langt man går, begivenheder i en drøm.
Forudsætningen for at bruge bevidstheden vågent
Det, der så bliver nødvendigt, er at bruge sin egen bevidsthed i en vågen tilstand.
Det, vi altid taler om, er, hvad man skal gøre for det.
Det er længe siden, man begyndte at sige »verden er allerede begyndt at gennemgå ascension«, men de fleste menneskers bevidsthed har ikke forandret sig.
Det er, fordi den grundlæggende selverkendelse for evigt bliver ved en gammeldags selverkendelse.
Det, der så bliver nødvendigt, er at se tilbage og spørge: »Hvem er så mit sande selv?«
Alle mennesker har i løbet af deres vækst et tidspunkt, hvor spørgsmålet »hvem er jeg?« strejfer deres sind.
Men næsten alle lader det bare passere.
For de tænker mere på, hvor dygtigt de kan klare sig i »denne verden«.
Det sande selv, den sande menneskehed, er en universel bevidsthed, der rummer den store visdom, der skaber og driver universet.
Anerkend først den kendsgerning, selv om du ikke kan opfatte den med de fem sanser.
Alt begynder dér.
Blandt religiøse mennesker er der nogle, der siger, at mennesket er skabt af væsener, der kaldes guder eller buddhaer, men det er en kendsgerning fra én side og ikke hele kendsgerningen.
Det, der blev skabt, er menneskets fysiske krop, dyr og planter, naturen og så videre, ikke mennesket selv.
Mennesket bevæger sig jo, fordi det har liv.
Den tomme skal, sjælen har forladt, bliver til et lig og forfalder, hvis man lader den være, ikke?
Derfor er det vigtigt at blive sig det livets lys bevidst, der bevæger denne krop.
Netop dette, der hedder liv, selve sjælen, er mennesket.
Siger man det endnu mere, kan man sige, at bevidstheden er menneskets virkelige væsen.
Lad os først begynde med at blive os dette udgangspunkt bevidst.
Så kan man løse alle denne verdens vanskelige problemer, som aldrig blev løst, uanset hvor lang tid der gik.
(Fortsættes næste gang)
