Om at undersøge hjertet (2. del)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidste gang)
★Sådan giver du det lille selvs oxiderede tanker tilbage til det store Livets Lys
Du har nøglen til at slippe af med al din egen lidelse.
Ingen anden kan have den.
For enhver følelse, du har om det ydre, er en projektion af det, der er i dit hjerte.
Lidelse, der har taget materiel form, og sjælelig lidelse er lige meget, set fra livets dyb, som illusioner, der en dag vil forsvinde.
Når du tydeligt erkender og accepterer denne kendsgerning, bliver alt i din verden pludselig bedre.
I det øjeblik vil du, som om en håbløst sammenfiltret tråd var gået op, komme til at kende hele billedet af enhver skæbne.
Til det skal du undersøge dit hjerte.
Sagt i et billede betyder det blot at se på hver eneste tanke, der driver hen over dit hjertes himmel.
Hvilken tanke der end viser sig, så bliv aldrig ét med den; se den bare flyde bort.
Den bevidsthed i centrum, der ser, er dit selv, der er selve livet, dit guddommelige selv.
Til det skal du bringe din bevidsthed til ro og give den bevidsthed, du tænker på som dig selv, tilbage til livets sande legeme i dit hjertes allerdybeste.
Måden at gøre det på er det, vi altid siger: gør din konstante vejrtrækning langsom.
Hvorfor er det godt? Fordi bevidstheden i kilden til alt liv, der skabte universet, trækker vejret så langt og dybt, at det føles uendeligt, og efterhånden som du kommer tættere på rytmen i den oprindelige vejrtrækning, kommer du, et lille liv, tættere på og vender tilbage til det Store Livs bevidsthed.
Det kan man ikke forstå ved at tænke med det fysiske sind, så, som man siger, beviset ligger i at gøre det.
Den vej i bevidsthedens udvikling, som menneskeheden skal følge, er processen med at vende tilbage til hjertets kilde, så lad blot det lille selv forsvinde som det, det er, og vend tilbage til det større store selv.
Der er ingen anden vej, der fører til bevidsthedens udvikling, så udvid din bevidsthed, indtil du kan finde hele verden i dig selv.
Når du har et hjerte, der værner om alt fra livets kildes side, bliver du, før du ved af det, en, der ikke føler lidelse.
Uden undtagelse.

Og på den vej er der, hvor langt du end tror, du er nået, altid en dybere tilstand bag.
Så uendeligt dybt ligger universets centrum (kilde).
Det er sandt, at universet udvider sig.
Men det udvider sig ikke kun fysisk; det udvider sig også åndeligt.
Den sandhed vil blive klar, når guddommenes videnskab bliver indført i Jordens verden, så indtil videre er det nok blot at tænke: “Nå, sådan er det.”
Det, vi tydeligt kan sige på nuværende tidspunkt, er, at udfoldelsen af en uendelig vilje til at vokse redder dig fra lidelsens dyb og giver det lille selvs oxiderede tanker tilbage til det store Livets Lys.
Måden at gøre det på er, som vi lige har beskrevet, så prøv det.
Så vil din guddommelighed absolut åbne sig.
Og du vil lægge mærke til, at alle store ulykker er blevet til små, og de små til ingen.
Og der vil komme en tid, hvor du, før du ved af det, flyder over af kærlighed og taknemmelighed og føler harmoni i alt i dit liv.
Den tid er allerede kommet meget tæt på.
Så lad overbevisningen om, at den ikke er langt væk, vokse, indtil den bliver en naturlig erkendelse, og vejled helhjertet dig selv. (Slut)






