Til dem, der føler fortvivlelse på grund af hjertets selvskade

★For at blive færdig med tankemønstre, der sårer ens eget hjerte

For nylig talte jeg om at rense følelserne, men der er nogle, der ikke kan det og stadig bliver ved med at såre sig selv.

Det er skikkelsen af et menneske, der i sidste ende selv bliver såret ved at lade »tankernes tornado« af vrede, had, afvisning og mistillid over for andre hvirvle op i sit indre, og der er mennesker, der uden at opdage det gentager det samme og driver sig selv op i en krog.

Det yderste af det er »selvskade mod ens eget hjerte« ved tankerne og i sidste ende selvmord, men selv om det ikke når til et selvmordsforsøg, er der mennesker, der ydmyger sig selv, så meget de kan, slår, sparker og stikker deres hjerte, pinsler deres eget hjerte, så meget de kan, og i sidste ende fortvivler over livet og endda tænker på at afslutte det fysiske liv.

Netop til de mennesker vil vi gerne sige:

»Livet skaber du selv.

Det er ikke noget, nogen anden har skabt.

Hvis du nærer håb, skinner der lys fra fremtidens retning, og hvis du nærer fortvivlelse, lukkes fremtidens dør, og du føler dig måske også spærret inde i en mørk verden, som om du var fængslet.

Men det er ikke, fordi du er blevet ›spærret inde‹; du har bare ›lukket dig inde‹.

Hvis du forandrer dig, kan dit liv skifte til rosenrødt eller en hvilken som helst farve.

Kort sagt afhænger det af, hvordan du retter, udsender og bruger dine følelser.«

Sådan.

★For at leve i livets lys

Ingen anden kan få dig til at lide.

Selv hvis nogen gjorde dig ondt på grund af en dårlig årsag, du har bragt med fra tidligere liv, kan man, alt efter hvordan man modtager det, vende ulykke til lykke.

Den måde, man selv bruger sin bevidsthed på, har stor indflydelse på ens lykke.

Det er derfor, der er mennesker, der følger helt forskellige skæbner, selv om de er i de samme omstændigheder.

Men de, der er blevet mast flade af de alt for dybt rodfæstede vaner med selvfornægtende tanker, tænker måske »det kan jeg ikke«, selv når de hører sådan en tale.

Det er derfor, jeg altid taler om vejrtrækningen.

Selv om man prøver at ændre tankerne, vælder de op indefra med stor kraft, og man kan ikke styre bevidstheden, så det er en nytteløs modstand at sætte sådan en viljekraft i gang.

Jo mere man gør det, jo mere spaltes hjertet, det bliver endnu mere umuligt, og bevidstheden bliver bare forvirret, ikke?

Men hvis man uden at skænke den slags tankebevægelser et blik overgiver sig til rytmen i lyden af den rolige vejrtrækning og bare bliver ved med at rette tankerne mod den, vil tankernes storm til sidst lægge sig, og man kommer i en sindstilstand af absolut tryghed og ro i en fredelig stilhed.

Hvad tror du, der sker med en selv, når det sker?

De negative tanker holder op med at komme til syne, og håbets lys begynder at skinne ind i hjertet.

Netop det er »livets lys’« store lys.

Øv dig på den måde i at leve med hjerte og krop dyppet i livets lys.

Så heles det hjerte, der er blevet såret af tankernes selvskade.

Og til sidst forsvinder selv hjertets sår sporløst, og du bliver et menneske, der med et strålende hjerte kan skabe en lys fremtid.