Sådan giver man slip på minderne og åbner fremtiden – 5 (årets sidste indlæg)

(Fortsat fra sidste gang)

Lad os kende det sande nu og tage del i at skabe et bæredygtigt samfund

Her kommer et spørgsmål.

Hvorfor tror I, at I har forvekslet fortiden med nuet?

Ved du det ikke? Kan du ikke straks sætte ord på det?

Ja, netop det er den tilstand, hvor man har blandet hukommelsen sammen med nuets bevidsthed.

Jeg sagde jo: “Minder er ikke andet end data fra fortiden.”

Mennesker, der virkelig har forstået det, kan se hukommelsen og sig selv adskilt fra hinanden.

Mennesker, der ikke kan forstå det, skal ikke bekymre sig, for mens de gentager de ord, jeg tidligere nævnte, med følelse, som om de udbrød det i undren: “Det jeg, som jeg troede var mig, var ikke mit sande jeg”, kommer de naturligt til at kunne se dem adskilt.

Og for at sige det mere præcist, at minder ikke er andet end data fra fortiden, så betyder det, at “de ikke er andet end fortidens kendsgerninger forvrænget gennem egoets filter”.

Det er ikke sandheden i dette øjeblik.

Sandheden i dette øjeblik er jo, hvad du tænker, hvad du siger, og hvordan du handler over for de forskellige fænomener og menneskehedens udvikling.

Det sande nu betegner kun bevægelserne i ens egen bevidsthed fra øjeblik til øjeblik.

Kun det er det sande nu.

Netop den bevidsthed, der forstår det helt ind i maven, er den bevidsthed i en dimension højere oppe, som jeg altid taler om.

Hvis menneskeheden blot kender det sande nu på den måde og gør brug af det, kan den på et øjeblik reflektere over fortidens fejlagtige handlinger og skabe en virkelig bæredygtig verden.

At udbrede “mottainai-kulturen (ikke at spilde), som stammer fra Japan”, at fremme genbrug af varer og materialer og en energipolitik uden kulstof – alt det er vigtige indsatser. Og først når en forandring i hjertets indstilling lægges oven i det, vil Jordens skæbne virkelig blive holdt ved lige.

Tænk grundigt over det.

Hvis menneskehedens tankevaner forandrer sig, ud over at man laver gode regler og udbreder dem, behøver man ikke at gå den samme vej igen.

Det vigtige er, at hvert enkelt menneske får den grundlæggende løsning, der fører til en fundamental løsning, i sine egne hænder.

Tanken “nogen gør det nok alligevel, så jeg behøver ikke gøre noget” er naturligvis helt udelukket, men det ville være godt, hvis hver enkelt vågner op i sit hjertes øje og begynder at tage del i at skabe en bedre planet.

Lad os vågne op af drømmen, handle, fuldbringe og lade det nye blive til

Så er det tid til at opsummere.

Den tid, som I med jeres tanker opfatter som “nu”, er ligesom “tiden i en drøm”, som man ser, mens man sover.

Hjertet hos mange jordboere er stadig i en døs.

Det betyder, at de ikke ser verden med hjertets øje åbent.

Det, der er brug for nu, er at se verden ikke med de fysiske øjne, men med hjertets øje og opdatere alle vaner.

Når man ser dybt på det at ændre sine vaner, forstår man, at det netop er “de reaktionsmønstre, hvor man ubevidst reagerer som en betinget refleks”, der skal overskrives og gemmes på ny.

Nøglen til at åbne hjertets øje bliver fundet af dem, der har forstået det på den måde helt ind i maven.

Hvis man tænker: “Kan det ikke bare blive ved at være, som det har været?”, “Der er vel ingen grund til at ændre noget” eller “Nej, nej, det er bedst, at intet ændrer sig”, så tager det lidt længere tid, før det menneske vågner op af drømmen, og det kommer måske til at fortsætte sin læring et andet sted.

Men selv da går det på udviklingens vej, så det er ikke sådan, at det er dårligt, fordi det blev sådan.

I sidste ende er det op til hver enkelts beslutning og handling, hvad man vælger, hvordan man beslutter sig, og hvilken vej man går.

Og det, der er vigtigt, når man ser på sig selv og andre, er dette: “Uanset hvor forkert en vej nogen end ser ud til at gå, er det alt sammen billedet af et menneske, der går den vej, der er nødvendig og uundgåelig for det, så der er slet ingen grund til at gøre det til et problem.”

Der er kun én ting, du skal gøre: at se guddommeligheden i alle væsener, gennemgå processen med at øve dig i at tage den for givet og til sidst leve i en verden, hvor kun guddommelighed er en selvfølge.

Hvis du blot lever sådan, vil det, du gør med en ophøjet vilje, helt sikkert lykkes, og du vil føde et nyt selv og lade det blive til.

Det er fortællingen om jeres fremtid, som breder sig ud på den anden side af, at I giver slip på minderne.

Til sidst et ord.

Tænk ikke for svært over det at give slip på minderne.

Når du forstår, at de blot er data, kommer du af sig selv til at kunne se dem objektivt, og du kommer også naturligt til at kunne overskue dem i fugleperspektiv.

For jer er det allerede kun et spørgsmål om tid.

(Slut)