Lad os ride med på det evige livs strøm (5)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidste gang)
★For at Jorden ikke skal blive et sunket skib i universet
Som jeg sagde for et øjeblik siden, behøver alle bare at samarbejde om at pumpe det havvand ud af skibet, der er trængt ind og har samlet sig indenbords (i virkeligheden er det det beskidte vand (tankerne) fra den menneskehed, der har glemt livets væsen), for at forhindre Jorden i at blive et synkende skib, ikke sandt?
Og hvis årsagen til, at det synker, er for tung en last (tanker), behøver man bare at kaste den unødvendige last over bord, ikke sandt?
Stedet, hvor man pumper det ud eller kaster det, er “livets store ocean”, der breder sig uden for skibet (i livets lys, der breder sig uendeligt).
Det er et sted som et uendeligt rensningsanlæg, hvor det udledte, i modsætning til havene i den materielle verden, ikke lægger sig på havbunden og forurener havet, og hvor det beskidte vand (menneskets tanker), der kastes fra skibet, ikke forurener havvandet.
Hvis I bliver ved med at gøre dette uden at give op, vil rumskibet Jorden, der bærer Jordens menneskehed, helt sikkert rette sig op igen og kan fortsætte sin rejse ind i fremtiden.
★Som tunnelarbejdere for Jordrigets udvikling
Jeg har måske fortalt dig det før, men man kan også sige det sådan.
Jorden er i sin nuværende situation, fordi vi, for at udvikle Jordriget, gravede tunneler under jorden, og for en tid blev vi selv tunnelarbejdere, der gravede lysets tunneler, dækket af mudder …
Og når lysets tunneler også er gravet igennem på Jorden, kan alle huske, at deres liv er evigt liv, og at de var eventyrere, der rejste gennem universet, mens de brød ny jord på stjernerne.
Den rejse er dybsindig, så meget dyb og vid, vid, uendeligt vid, at man ikke kan udtrykke med ét ord, hvad den er.
★For at få den evige blomst til at blomstre i Jordriget
Ja, man kan også sige det sådan.
I, der bor på Jorden, er “livets videnskabsfolk”, der forsker dag og nat for at få en evig blomst, der aldrig visner, til at slå rod og blomstre på Jorden.
Den evige blomst er jeres egen guddommelighed.
Hvis guddommeligheden ikke bliver vist, visner en blomst, der springer ud, hurtigt, og den kan ikke vise livets væsens kraft der, ikke sandt?
Hvis I kan vise guddommelighed i jeres hjerte og krop på jorden, kan enhver få en evig blomst, der aldrig visner, til at blomstre som deres egen eksistens.
Den evige blomst er selve det evige livs åbenbarede fremtræden.
★Livets store flod og dens enkelte dråbe
Evigt liv er “livets store flod, der bliver ved med at strømme uden ende”.
Og menneskeheden kan sammenlignes med hver dråbe af den store flods vand.
Vand falder fra himlen til jorden som regn, samler sig i floder og vandløb og danner en strøm og samles i det store ocean, ikke sandt?
En del af oceanets vand fordamper og vender tilbage til himlen og kommer igen ned fra himlen til jorden som regnvand.
Så man kan sige, at det evige liv er noget i retning af vand.
Når I stræber efter bevidsthedens udvikling, slukker egoet og vender tilbage til det sande selv, kommer jeres hjerte til at kredse i det evige livs strøm som rent vand uden uklarhed eller urenheder.
Egentlig har det været sådan fra begyndelsen. Det er bare, at I tog en lille omvej på Jorden, blev til (troede, I var) vandet i en beskidt grøft og var ved at synke til bunds.
★Alle lever i det evige livs strøm
Og selv de, der vælger vejen, hvor de lærer igen på en anden stjerne, lever på langt sigt i det evige livs strøm, så der er intet at bekymre sig om.
Hvert eneste menneske har helt sikkert en skytsguddom, der våger over dem, mens den leder deres liv.
Når du husker den sandhed, er du fra i dag allerede “en dråbe af livets store flod”, der åbenbarer livets evighed i din egen eksistens og lever med dit liv strålende.
Det er bare, at din overfladebevidstheds opfattelse ikke har indhentet det endnu.
Når du på den måde har husket, at menneskets liv er evigt liv, er alt, du behøver at gøre, at kaste enhver bekymring og tvivl fra dig og blot leve, mens du lader “det evige liv” stråle i Jordriget.
Så længe du husker det evige liv, forsvinder al angst og frygt, og hvad der end sker i verden for dine øjne, kan du tilbringe dine dage med et lyst hjerte uden at give op.
Og så længe du rider med på det evige livs strøm på denne måde, rummer fremtiden intet andet end uendelig udvikling.
For den dag vil komme, hvor selv de, der endnu ikke har opdaget sandheden, vil gå den vej, I har gået, mens I levede på denne måde. (Slut)
