For at fjerne forbrydelser fra jorden (første del)

★Drab og vold bliver sat i værk, når hjertet er blevet ét med mørket

Blandt de nyheder fra Jorden, som du ser gennem din bevidstheds skærm, bliver der fortalt om mange hændelser, hvor mennesker har handlet i tilfælde, hvor livets glans slet ikke kommer til syne, fordi hjertet er angrebet af sygdom (mørke). (På japansk udtales »mørke« og »sygdom« begge »yami«.)

For eksempel, hvis man får tanker som at ville skade andre, blot fordi tingene ikke går, som man vil, eller at ville slå et menneske ihjel af ren nysgerrighed, så betyder det alene, at lyset ikke længere når ind i hjertet, og at man er i en meget pinefuld tilstand.

Og hvis de tanker endda kommer over ens læber, kan man sige, at det er en meget farlig tilstand, hvor livets glans næsten ikke længere kan ses.

Og hvis man så endda sætter det i værk og virkelig tager et andet menneskes liv, kommer man til at leve resten af livet med en meget tung byrde på ryggen.

For al ens tid bliver taget af at leve et liv, der bruges på soning, på hvor meget man kan mindske det negative.

Det er at leve med en stor gæld af liv på ryggen, som man lidt efter lidt må betale tilbage over lang tid.

Set ud fra livets love er det også, at livets frø bliver ved med at ligge begravet i jorden, berøvet muligheden for at få solens lys, så den tid, hvor man ikke kan lade livet leve, fortsætter hele livet igennem.

Og det er ingen anden end forbryderen selv, der har ført det dertil.

Sådanne drab og voldshandlinger bliver sat i værk, når et hjerte, der har glemt livets lys, er blevet fuldstændig ét med mørket.

★På det nuværende åndelige niveau er det bedre, at dødsstraffen findes

Efter vores opfattelse er der også tilfælde, hvor man hurtigere kommer på fode igen ved at få sit liv vasket rent på ny i den anden verden, men på Jorden i dag lægger man ud fra humanitære hensyn vægt på vejen med at sone og blive rehabiliteret, mens man lever, og i mange tilfælde bliver sjælens byrde hos den, der har begået mordet, ikke rigtig lettet.

Og hvis alle verdens lande går videre med at have indstillet fuldbyrdelsen af dødsstraffe, vil byrden på fængslerne blive stor, og hele samfundet vil måske komme til at bære den.

Så opstår der andre problemer, men det ligger uden for formålet med dagens tale, så det må vente til en anden gang.

Hvis jeg skal fortælle bare én ting, som vi kan se, så er det, at så længe menneskehedens bevidsthed er på det nuværende åndelige niveau, har dødsstraffen også en side, der fører til sjælens frelse.

Men hvilket valg der træffes, er noget, jeres bevidsthed afgør, så fra vores mund kan vi ikke sige noget som helst, der tvinger jer. (Fortsættes næste gang)