Om hemmeligheden bag at tegne en harmonisk skæbne (første del)

★Den skæbne, man tegner, som man tænker

Hvert eneste menneske lever det liv, det selv har tænkt.

Det er ikke nødvendigvis det liv, man ønskede.

Men inklusive det, der ikke går, som man ønsker, er det en skæbne, man har tegnet, som man tænkte.

Når man forstår det, kan man se udsigten til, hvordan man bør bruge bevidstheden, og så kan alle leve uden at lide.

Jeg tænker altid over, hvordan jeg kan få jer til at forstå det, og skifter ord ud igen og igen, når jeg taler, men i sidste ende gentager jeg altid den samme tale.

Bevidstheden er alt i alt.

For eksempel, lad mig se, menneskene på Jorden kan jo ikke alle sammen komme godt ud af det med hinanden, vel?

Hvorfor det er sådan: det er kun, fordi nogen betragter nogen som fjende, at det ser ud, som om der er en modstander.

Hør nu, det her er meget vigtigt, så gentag det mange gange som en besværgelse, og lad det trænge ind til bevidsthedens kerne.

Jeg siger det en gang til.

Der opstår fjender, fordi man tænker på nogen som fjende.

Hvis man ikke anerkender en fjende, er man uovervindelig og uden fjender, der findes intet fjendtligt væsen nogen steder i nogen retning, og man kan leve i harmoni med alle.

Men hvis man har anerkendt en fjende, så var der i begyndelsen hverken ond vilje eller skadehensigt hos den anden part, men ved at man selv udnævner den anden til fjende og lader den tanke, der erkender det sådan, vokse, smitter det på et tidspunkt over på den anden, som så også ser en som fjende, og man skaber situationer, hvor man går forbi hinanden og står over for hinanden.

★At kende den skæbne, som erkendelsen skaber

Hvis man ikke selv ser nogen som fjende, har man ingen fjender.

Hvorfor er det så, at man betragter andre som fjender?

Vi kan fortælle jer svaret så mange gange, det skal være.

Men uanset hvor meget materiale vi giver jer til en rigtig erkendelse af situationen, er det overladt til jeres beslutning og handling på eget ansvar, hvordan I modtager det, og hvordan I erkender det, så vi kan ikke tvinge jer til, hvad og hvordan I tænker.

Hvad tror I, der ville ske, hvis vi med magt tvangsmæssigt ændrede jeres bevidsthed?

Det ville være en erkendelse, der var bøjet af andre, helt uden forbindelse med jeres egen vilje, så der ville til sidst opstå reaktionstanker, der vil vende tilbage til den tidligere tilstand, og de ville trække jer tilbage til udgangspunktet.

Derfor kan mennesket i sidste ende kun fuldføre bevidsthedens evolution ved selv at forandre sig.

Netop fordi man ikke forstod det, har alle levet ved at kravle op og falde ned i myreløvens hul af bekymringer og lidelse og gentage det samme.

Det vigtige for at slippe ud af den tilværelse er at iagttage og kende sine egne tankers tendenser og mønstre, roligt og fornuftigt.

Hvilket slags menneske er jeg?

Hvilke reaktionsmønstre har jeg, og hvilke betingede reflekser har jeg gentaget?

Det første skridt til at slippe ud af det begynder med at få sådan en objektiv selverkendelse. (Fortsættes næste gang)