Om bevidsthedens dimensioner (midterste del)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-351/”]
(Fortsat fra sidst)
★Tilstanden i de lavere dimensioners verdener
For at tale om den praktiske side: I opdager det bare ikke, fordi jeres fem sansers følsomhed er sløvet, og I ikke har kunnet udvikle den sjette og syvende sans, men når I af hjertet beder for verdens fred, fuldt ud anerkender menneskehedens guddommelighed og samtidig udsender en »guddommelig bevidsthed«, der bliver ved med at give taknemmelighed til himmel, jord og alle ting, så gennemborer jeres bevidsthed dimensionernes vægge og oplyser selv alle andre dimensioners tid og rum med livets lys, selv om den krop, I er bevidste om, er i den fysiske verden.
Og netop fordi I har virket sådan i lang tid, er de helvedesverdener, der er knyttet til Jordens verden, blevet så svage, at man ikke overdriver ved at sige, at de ikke længere findes.
At de er blevet svage, betyder, at de ikke længere har en fast himmel og jord, og at en helvedesagtig tilstand kun folder sig ud i et hjørne af astralverdenen, når de djævleagtige tanker, ord og handlinger, som nogle i astralverdenen brænder af, bliver stærkere.
Indtil for bare få år siden fandtes der faste himle og jorde af uvidenhed som helvedesverdener og mørkets verdener, som Jordens menneskehed havde skabt. Men som resultat af, at åndeliggørelsen af vibrationerne omkring Jorden og jeres bevidsthedsudvikling gik hånd i hånd, blev livets kildes energi også leveret til de helvedesagtige verdener, hvor livets lys (livets kildes store lys) aldrig nåede frem, og mørkets verden gennemgik dimensionel opstigning til helvedesverden, helvedesverden til astralverden, så i dag findes disse verdener ikke længere permanent.
Men i øjeblikket har ikke alle mennesker i den anden verden erkendt livets sandhed, så mennesker i astralverdenen skaber stadig midlertidigt helvedesagtige verdener, men selv der virker jeres bønner, der er vokset i lys, på disse verdener, støtter i det skjulte deres omvendelse og bidrager samtidig stort til at rense og opløse de helvedesagtige verdener.
Så i den forstand arbejder I allerede gennem dimensionerne.
Overfladebevidstheden har bare ikke opdaget det.
★Forholdet mellem de højere dimensioners verdener og menneskeheden
Nu vil jeg omvendt tale om de højere dimensioners verdener. Det er, hmm, jo den verden, jeres liv oprindeligt udsprang af, så der er ikke noget særligt, vi behøver at sige, men man kan sige, at det er den oprindelige verden, der lader alt, hvad der findes, eksistere og leve.
Jeres livs sande væsen lever, mens bevidstheden nu er i den fysiske verden, samtidig også i de forskellige lagdelte verdener.
Enkelt inddelt findes jeres andre legemer samtidig i astralverdenen, i den åndelige verden, i den guddommelige verden og i livets lys’ verden, der ligger ved deres rod.
I astralverdenen astrallegemet, i den åndelige verden åndelegemet, i den guddommelige verden det guddommelige legeme og i livets lys’ verden lyslegemet, der kun er lys (en tilstand, hvor selve universet er legemet) – de eksisterer samtidig, mens den fysiske krop nu findes i den fysiske verden.
Det særlige ved disse verdener er, at mennesker med lignende bevidsthedsvibrationer samles og udgør én himmel og jord, og der er utallige sådanne verdener.
Det er den største forskel mellem den fysiske verden og de andre lagdelte himle og jorde.
★Om den fysiske verden
I den fysiske verden er der både mennesker, hvis bevidsthed endnu skal vågne, mennesker, der lever så ædelt og helligt, at man skulle tro, de var guder eller buddhaer, og mennesker midt imellem, der lever i den tro, at selvcentrerede tanker er dem selv; menneskeheden på alle bevidsthedsniveauer er samlet ét sted, ikke?
Derfor siger vi, at den fysiske verden er »menneskehedens verdensudstilling«.
Den fysiske verden er verdenen med de groveste vibrationer i en stjernes himmel og jord, den yderste himmel og jord i udviklingen af en planet.
At man dér, ved at polere og løfte hinanden, går den vej, hvor man lader bevidstheden vende tilbage til »livets lys’ verden« ved livets kilde, er netop den mission, der er fælles for alle mennesker.
Sagt fra en anden vinkel kan man sige, at udviklingen af en stjerne er at åndeliggøre denne yderste, grove vibrationshimmel og -jord og lade den verden, der udfolder sig i den guddommelige verden, afspejle sig dér.
Uanset hvor fuld af hykleri den hidtidige verden har været, og uanset hvor meget den har været en verden, hvor man synes, at der intet er, man af hjertet kan tro på, er det en proces i den udviklende skabelse, en vej, som alle stjerner engang har gået.
Derfor siger vi altid: »Uanset hvilken disharmoni virkeligheden foran øjnene er midt i, er det vigtigt ikke at miste guddommeligheden, livets inderste væsen, af syne, men blive ved med kun at bære drømme og håb i hjertet og udføre tanker, ord og handlinger i stor harmoni.« (Fortsættes næste gang)
