Hvordan voksne, der omgås børn, bør være

★Hvad er et godt barn?

I dag vil jeg fortælle noget, der lader begrebet »et godt barn«, som man bruger om børn, gennemgå dimensionel opstigning, og som samtidig kan blive en gnist til jeres egen bevidsthedsudvikling.

Når mennesker er sammen, og der er børn til stede, uanset om det er ens egne børn eller ej, er der jo situationer, hvor man roser børnene med ord som »nej, hvor er du en god pige/dreng, sikke en klog en …«, ikke?

I sådanne situationer skal man først vide, hvad det er, den voksne, der siger det, mener med et »godt barn«.

I de fleste tilfælde tænker man vel, at et »godt barn« er et barn, der passer til billedet af »et lydigt barn, der hører godt efter, hvad de voksne siger«, eller »et barn, der viser en holdning, der passer de voksne«.

Tænk nu godt efter her.

Mener du så, at et barn, der gør noget, der ikke passer de voksne, ikke er et godt barn?

For eksempel et barn, der ikke kan sidde stille i toget – hvad så?

Vil du slå fast, at »det er da naturligvis et uartigt barn«?

Der findes ingen fastslåen, der er mere til besvær for børnene end det billede af et »godt barn«, som de voksne har.

De udtrykker bare livet frit og frejdigt, og der er ingen ond hensigt i det.

Selv hvis der er et barn, der mobber sine venner, efterligner det bare uskyldigt, hvad forældrene, de voksne omkring det eller personerne i fjernsynet gør.

For at nævne konkrete eksempler: mødre, der bagtaler deres mand over for barnet, eller fædre, der forsømmer hjemmet og kaster sig over samværet udenfor.

Man overdriver ikke ved at sige, at børnene viser tanker, ord og handlinger, der ikke er harmoniske, som en helt naturlig kemisk reaktion på ordene og handlingerne hos voksne, der er gået bort fra den harmoni, der burde være.

Det er forældrene og verdens voksne, der bør se tilbage og reflektere over sig selv, ikke børnene selv.

Når de voksne selv har reflekteret over sig selv og derefter ærligt fortæller børnene om deres selvransagelse og først da siger: »Lad være med at gøre dine venner kede af det. Jeg holder også op med ○○, så lad os holde op sammen«, så forstår børnene overraskende ofte det uden videre og forstår en.

Hvis de ikke forstår det første gang, er selvransagelsen ikke tilstrækkelig, så se omhyggeligt på dig selv igen, og mød barnet igen og igen.

Men verdens forældre og de voksne omkring børnene har en tendens til at udskyde det, der angår dem selv, og ensidigt holde børnene nede og få dem til at adlyde.

★Hvis man ønsker børnenes lykke

Bevidsthedens udvikling er slet ikke noget særligt.

Det er godt at begynde med, på grundlag af en selvransagelse, hvor man har set tilbage på sine små daglige ord og handlinger, på ny at udtrykke guddommelige tanker, ord og handlinger i sit hjerte og sin krop.

Børn ser mere nøgternt på de vibrationer, de voksne udsender, end de voksne tror.

Selv et nyfødt spædbarn kan bare ikke formidle sine tanker, fordi det ikke kan håndtere sin fysiske krop godt; det forstår de voksnes tanker, ord og handlinger, mærker dem stille og optager det, som menneskene omkring det gør.

Derfor må de voksne, før de vurderer børnene, udtrykke deres egne tanker, ord og handlinger i overensstemmelse med sandheden.

Hvis man ønsker, at børnene skal blive lykkelige, må man ikke udsende tanker, ord og handlinger, der strider mod sandheden, foran børnene.

Både kroppens sundhed og hjertets sundhed bygger alt sammen på, hvordan man bruger bevidstheden, så hvis de voksne først går forrest og viser de guddommelige tanker, ord og handlinger, der burde være, kan børnene optage det som en selvfølgelig erkendelse og bruge det i deres eget liv.

Voksne, hvis hjerte er fuldt optaget af dem selv, får jo nogle gange deres måde at være på vist af børnene, som i et spejl, og bliver ledt, så de ikke kan andet end at se tilbage på deres egen måde at være på, ikke?

I virkeligheden, hvis man af egen drift kunne rette sig selv uden at få Højere Selv til at lede en på den måde, kunne både voksne og børn gå lige ad lykkens vej uden at påvirke børnene dårligt, så se hele tiden tilbage på din egen måde at være på, og få de hverdagsagtige tanker, ord og handlinger, som du ubevidst har brugt forkert, til at stemme overens med guddommelighedens klang.