Om vibrationer og deres udbredelse (første del)

★Om vibrationssfærer uden for det, der kan ses og høres

Uanset hvilke rumskibe de Jordens mennesker, der tager de hidtil almindelige fastlåste forestillinger for givet, sender af sted for at udforske vores stjerne, kan de ikke finde et eneste menneske, vel?

Det er, fordi svingningstallet i de vibrationer, der udsendes, er forskelligt.

Sagt på en anden måde kan man også sige, at de åndelige og materielle elementarpartikler, der udgør alle fænomener, roterer med en overordentlig subtil og meget høj hastighed, så de ikke kan opfattes af Jordens menneskers fem sanser, som de er indtil nu.

Den verden, hvor vores fremtrædende kroppe findes, er med andre ord i en dimensionel verden med en helt anden vibrationssfære.

Mange i Jordens menneskehed har på egen hånd besluttet, at »det, der hverken kan ses eller høres, findes ikke«, men universets fremtrædelse er ikke noget så lille, der er begrænset til den vibrationssfære, som jeres fem sanser kan opfatte.

Mange af jer har stor tiltro til videnskaben, men at fastslå kategorisk, at det, der hverken kan ses eller høres, ikke findes, er i virkeligheden ikke en særlig videnskabelig holdning.

Hvad angår verdenen uden for det, der kan ses og høres, kan man snarere sige, at det på Jorden er fysikere, der forsker i den slags, som ydmygt tager fat og anstrenger sig for at udvide den verden, der kan opfattes.

Men på Jorden er det, når det gælder andre stjerners himle og jorde, blevet den nuværende almindelige opfattelse på grundlag af Jordens videnskab, at »vi har udforsket et par stjerner, men der var ingen levende væsener. Derfor er Jorden den eneste stjerne i dette univers, hvor menneskeheden kan eksistere«.

For at forklare den tankegang med et billede, er det det samme, som når levende væsener, der lever dybt nede i jorden, tror, at »der er ingen himmel« og »der er intet univers«.

For de er overbeviste om: »Vi har jo aldrig set eller hørt om det, så det kan umuligt findes.«

De »hidtil almindelige fastlåste forestillinger«, som jeg nævnte i begyndelsen, er et menneskesyn og et livssyn, der stadig holder sig inden for et snævert område, som »mennesket er den fysiske krop, og når den fysiske krop dør, bliver livet til intet«, »den verden, der hverken kan ses eller høres, findes ikke« og »menneskets formål med livet er at opretholde føde, klæder og bolig og helst forbedre deres kvalitet og mængde«, og det ligner verdensbilledet hos de levende væsener i jorden.

Denne kendsgerning er præcis den samme måde at leve på som de almindelige måger i »Jonathan Livingston Havmåge«, en af dine yndlingsromaner.

Jeg tror ikke, at de, der stræber efter bevidsthedens udvikling, mener, at det største formål med livet er at opretholde og forbedre føde, klæder og bolig. Men så længe tankerne bliver dér, kan man aldrig få at vide, at universet i virkeligheden også breder sig i den verden, der hverken kan ses eller høres, og at utallige kosmiske menneskeheder er i gang med at udvikle stjernerne. Nu er tiden kommet, hvor mange mennesker må erkende det. (Fortsættes næste gang)