For altid at blive i det overskuende ståsted
Udgivet Opdateret
Intet er så upålideligt som indtryk.
Men på grund af lange tiders tankevaner prøver Jordens mennesker, som i det små så i det store, at føre samtaler og klare alting ved at udveksle indtryk, ikke?
“Bare sådan en fornemmelse.”
Intet ord gør hjertets øje så uklart som dette.
Og ordet “hvorfor?” skal også gøres til et dødt ord.
Hvorfor? Fordi det menneske, der får spørgsmålet “hvorfor?”, prøver at hente et vagt erindringsindtryk frem fra hjernen, som det er kommet på “bare sådan en fornemmelse”, og bruge det som svar.
At leve nedsunket i indtrykkenes sump betyder, at man kun kan se tingene med en vag subjektivitet.
Man tegner ikke de faktiske sammenhænge præcist op og ser på dem.
Hvis man bliver ved med at være i sådan en bevidsthedstilstand, dukker visdommen til at bringe alt i stor harmoni aldrig op, ikke?
Derfor skal man træne sin måde at bruge bevidstheden på, så man kan se de faktiske sammenhænge præcist.
Prøv, uden at overlade bevidsthedens magt til følelsestankerne, at kunne se ud over tingene fra det overskuende ståsted i hjertets dyb.
Hvad? “Hvordan gør man det?” spørger du?
Den måde at spørge på er et spørgsmål, der er i familie med det, når man kommer på spørgsmålet “hvorfor?”.
I sådan et øjeblik skal du bare tænke over, hvorfor du ikke selv kan overskue tingene.
Den grundlæggende årsag er, at dit åndedræt er overfladisk.
Så kan du indse, at du bare skal gøre dit åndedræt roligt og leve med bevidstheden sænket ned i dantian, ikke?
Alle svar ligger i dig selv.
Det er også godt at få dem lært af andre, men hvis du kun stoler på svar udefra, kommer du aldrig op af indtrykkenes sump.
Træk altid vejret langsomt, og tal med guddommeligheden i dit hjertes dyb.
Det, der kan ses, er skyggen af det, der ikke kan ses.
På denne verdens overflade findes der ingen sandhed.
Når forbindelsen med guddommeligheden bliver dybere, og din bevidsthed nærmer sig selve guddommeligheden, begynder du at se alle de sande årsager så tydeligt, som om du holdt dem i hånden, og “hvorfor?” forsvinder efterhånden fra dit hjerte.
Glæd dig til den tid, og hold dig nu bare til at øve dig i at gøre det langsomme åndedræt til en selvfølge for dig.
Så kommer både de faktiske sammenhænge, deres årsager, og hvordan det kan blive bedre, alt sammen op til overfladen fra den indre guddommelighed, og du forstår det.
