»Faktatænkning« og »indtrykstænkning«
Udgivet Opdateret
I dag vil vi prøve at gå lidt i dybden med, hvordan menneskets tænkning er.
Lad os kalde den tænkning, der har rod i guddommeligheden, for »faktatænkning«.
Så kan den anden slags tænkning kaldes »indtrykstænkning«, som er overbevist om, at den fysiske krop er en selv.
Det særlige ved den sidste er, at man selv bygger subjektivitetens fængsel og går ind i det.
Man kan sige, at det er et tankemønster, hvor man i det fængsel skaber illusioner, der er styret af følelsestanker, og fordyber sig i dem.
Mennesker, der tænker på den måde, ser altid fakta fordrejet, hvor langt de end går.
De fastslår alt ud fra »sådan tænker jeg« eller »sådan føler jeg«.
Derfor er der altid et subjektivt filter på, og de har svært ved at opfatte tingene i deres inderste væsen.
Det særlige ved mennesker, der kan tænke i guddommelighedsbaseret »faktatænkning«, er, at de ser på det, de fornemmer med de fem sanser, uden at blande følelsestankernes subjektivitet ind i det.
Derfor er det, hvor langt de end udfolder deres tænkning, en række af fakta og intet andet.
Hvis man roligt kun ser på fakta, kan man forstå, hvad der ændrer sig hvordan, når hvad bliver hvordan, ikke?
Så kan man klart forstå, hvilke forandringer der er nødvendige, og hvad man bør lægge fra sig, både i den enkeltes skæbne og i menneskehedens skæbne.
På planeter med civilisationer, der er mere fremskredne end Jorden, er sådan en fornuftsbaseret tænkning en selvfølge, og menneskene havner aldrig i modsætninger, der bygger på følelser.
Prøv at se på Jordens mennesker.
Mange af dem er det modsatte, ikke?
Derfor hører misforståelser og modsætninger aldrig op, vel?
Alt det er et selvopholdelsesinstinkt, der fuldstændig har glemt guddommeligheden.
Man kan også kalde det en forsvarsreaktion, der har rod i den fysiske krop.

På Jorden er protektionismen nu på fremmarch, og der er en side af det, hvor hvert land og hvert menneske lever på vagt og tænker: »MIT EGET SKIND MÅ JEG SELV BESKYTTE.«
Men selv det bør man ikke skære over med ét hug ud fra værdier om godt eller ondt.
Alt er blot et billede af, at man går den nødvendige passage i processen frem mod den store harmoni.
Hvad er det, der virkelig er brug for nu?
Svaret findes dybt i alles sjæl.
At gribe det med en fornuft, der er fri for følelser, er »faktatænkning«.
I begyndelsen sagde jeg jo, at »faktatænkning« er tænkning med rod i guddommeligheden.
Det er netop dét, du skal holde øje med.
Det er selve universets bevidsthed, som har frembragt alt og stadig bliver ved med at nære det.
Det er selve den uselviske kærligheds hjerte, der elsker alt betingelsesløst.
Det er den bevidsthed, der er universets mor og far.
Mennesker, hvis bevidsthed står på sådan en guddommeligheds koordinatakse, ser på alt helt naturligt uden at være på vagt og tænke »det må jeg gøre«.
Hvis man sammenligner en planets verden med en galakse, kan man sige, at sådanne mennesker holder fast i at leve ikke som en planet, der får lys, men som en fiksstjerne, der giver lys.
For de giver blot næring til omgivelserne og hævder aldrig sig selv.
Det er måske ikke let at holde fast i den måde at leve på på en Jord, der er fuld af selvhævdelse.
Men hvis du i en jordisk verden, hvor godt og ondt er blandet sammen, kan holde fast i en måde at leve på, der er selve den uselviske kærlighed, vil verden forandre sig ud fra dig.
Det gør den helt bestemt.
Kraften til at bane vejen for en skæbne i stor harmoni ligger i guddommeligheden.
Anden viljekraft skaber fjender, fremkalder hele tiden forsvarsreaktioner og giver aldrig sindet ro.
Hvordan definerer du dig selv?
Hvad lægger du til grund, når du tænker over tingene?
Lad os se grundigt netop på det og huske, hvordan vi bør være.






