For at tilegne sig det guddommelige riges synsvinkel (5)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidst)
Første trin i at bruge den guddommelige erkendelse
Den indre refleksion gennem meditation, som jeg talte om før, gør man i tid og omgivelser, hvor man i ro og mag kan være alene med sig selv. Men de fleste, der lever og arbejder i det moderne samfund, har ikke meget af den slags tid, og hvis alle bare mediterede hele tiden, ville samfundet ikke kunne fungere.
Så nu vil jeg tale om det, man kan gøre i dagliglivet, mens man arbejder eller er sammen med sin familie: [det første trin i at bruge den guddommelige erkendelse].
Det er bevidst at blive ved med at udsende lyse ord, så de vanemæssige tanker, der til daglig strejfer ens sind, grundigt bliver til lys tænkning.
Først, når man ikke taler med eller lytter til nogen: i sådanne stunder er det godt at blive ved med at fremsige lysets bønneord i hjertet sammen med et dybt åndedræt.
Og når man taler med nogen, og der dukker tanker op i sindet, der ligger uden for guddommeligheden, så skal man straks i hjertet overskrive dem og gemme dem med lyse ord og sende dem tilbage til himlen.
»Himlen« betyder her ikke et sted langt oppe i det fjerne, men livets lys’ bevidsthed, som ligger i bunden af ens egen bevidsthed.
Og denne øvelse, hvor man holder sig helt til den guddommelige bevidsthed, kan man bruge på samme måde, når man er alene, så det er godt at gøre det, så længe bevidstheden er i den fysiske krop (så længe man er vågen). (Når der ikke er nogen omkring en, er det mere virkningsfuldt at sige det højt end i hjertet.)
Mens man gør det, bliver de tanker, man uden videre udsender, helt naturligt lyse, og uden at man tvinger sig selv, kan man, før man ved af det, blive et menneske med lys tankegang. Skæbnen går endnu bedre, end man ønsker, og man kan tegne et liv frem, der er selve lykken, hvor man ikke kan føle andet end lykke.
Det er ikke en tilstand, man har fået ved at bede nogen om det, men en skæbne, man har skabt ved sin egen brug af bevidstheden, så så længe tankerne ikke forlader det guddommelige rige, bryder denne lykke aldrig sammen.
Og én ting mere kan man sige: denne bevidsthedstilstand er det guddommelige riges tilstand, der har overskredet dualistiske bevidsthedstilstande som godt og dårligt, lykkeligt og ulykkeligt, sund og usund, rig og fattig. Så man bliver ikke længere, som hidtil, styret af andres ord og handlinger, får dårlige følelser eller farer forvirret frem og tilbage i tvivl og bekymring.
Derfor kan man, hvis man gør dette første trins bevidsthedstilstand til sin egen, blive ved med at gå den absolutte lykkes vej, som ikke er en skrøbelig skæbne, der let styrter sammen, uanset hvad der sker.
De, der er i den tilstand, skyder aldrig skylden over på andre, uanset hvad der sker med dem, og derfor kommer deres følelsestanker ikke i uorden.
Led først dig selv, så du kan gøre den tilstand til din egen. (Brug bevidstheden bevidst.)
Når du er nået så langt, er resten blot anvendelse, så du kan udvikle din bevidsthed flere gange hurtigere end hidtil. (Fortsættes næste gang)
