For at skabe en bedre kollektiv bevidsthed (første del)

★Forholdet mellem lederskab, organisationens drift og den kollektive bevidsthed

Hidtil har Jordens verden hovedsagelig haft karmaens system, hvor man kunne gøre karriere uden sammenhæng med, hvor prægtig ens sjæl var, så når man så på sindstilstanden hos de fleste ledere, var der mange med stærkere ego-begær (dybere karma) end dem, der ikke var ledere.

De banede vejen og opbyggede deres position med dette stærke ego.

Men fremover bliver det anderledes.

Gradvist, men når hele menneskehedens bevidsthed nærmer sig og går ind i det guddommelige rige, går det over til, at de, der med et uselvisk hjerte kan tjene helheden, står over andre, og de modsatte følger efter.

Det bliver uundgåeligt sådan som en lov for vibrationssfæren.

Derfor, når du ser på nutidens ledere, så forvent ikke for meget af ledere, der ændrer deres ord og handlinger fra morgen til aften efter deres egne behov og skifter side til højre og venstre.

Medmindre du er i en sindstilstand, hvor du, selv når dine forventninger til andre ikke går, som du vil, stadig kan tænke: »Dette menneske gør det altid så godt, jeg er taknemmelig.«

I Jordens verden i dag er det i de fleste tilfælde sådan, at når man har forventninger til andre, og de forventninger bliver skuffet, udsender næsten alle skuffelse eller vrede, ikke?

Hvorfor sker det? Fordi man har overdraget sin egen myndighed til den anden.

Som jeg altid siger, er ens skæbne noget, som det menneske selv skaber.

Alligevel overlader man den til nogen, stoler på, at »de nok skal klare det godt«, og overlader det helt til dem, så når det ikke går, som man ville, bliver det til: »Hvorfor gør de det ikke ordentligt?«

Det svære er, når man hører til en organisation, men ikke har direkte med dens drift at gøre. Jo større organisationen bliver, jo større bliver den kollektive bevidsthed, der er involveret, så det er svært at mærke, at ét menneskes tanker afspejles direkte i helhedens bevægelse, ikke?

Og hvad skal de, der ikke har direkte med organisationens drift at gøre, så gøre? Netop i sådanne tilfælde er det godt at trække den uendelige visdom frem, der bor i livet.

»Hvad man skal gøre i hvilken situation«, ved i virkeligheden ingen andre end en selv.

For den konkrete måde, et menneske bør handle på, er forskellig alt efter hver enkelts position, så det er sjældnere, at en generel regel passer præcist til det menneske.

For eksempel, hvad man tænker om staten, lokale myndigheder og offentlige organisationer, kan man tænke over med sin egen måde at forholde sig til politik på som grundlag.

I mange lande på Jorden i dag vælger man ved valg de mennesker, hvis tankegang ligger nærmest ens egen, og overlader driften til dem, ikke?

Men det er ikke nødvendigvis den, man selv valgte, der bliver valgt, og selv om vedkommende bliver valgt, bliver mange andre også valgt, og systemet er sådan, at der blandt dem bliver truffet beslutninger ved flertalsafstemning, og mange ting bliver besluttet.

Derfor, når det, man forventede, ikke går, som man ville, er der intet andet at gøre end at acceptere det.

Og tænker man mere grundlæggende, kan man sige, at politikken bliver styret af de faste bevidstheder hos de mennesker, der hører til landet eller den lokale myndighed.

Derfor er det godt, at man først selv, øjeblik for øjeblik, styrer sine tanker, ord og handlinger med næstekærlige tanker, så alles bevidsthed rykker op fra en egoistisk bevidsthed til et næstekærligt hjerte.

For landets eller den lokale myndigheds skæbne skabes af den kollektive bevidsthed hos de mennesker, der bor der, og hvis hver enkelt tager del med en næstekærlig bevidsthed, vil landets eller den lokale myndigheds skæbne en dag helt sikkert forandre sig til noget godt. (Fortsættes næste gang)