Havet og bevidsthedens udvikling (første del)

★Havet er hjertet, hjertet er havet

Havet kan sammenlignes med hjertet.
Overfladebevidstheden er havoverfladen, og den dybeste guddommelige legemes bevidsthed er dybhavet (den guddommelige verden).

Der er også lagene (niveauerne) imellem, men for at nå frem til målet (livets kilde) uden omveje springer jeg i dag det midterste over og ser kun på havoverfladen (overfladebevidstheden) og dybhavet (den guddommelige bevidsthed) og sammenhængen mellem dem.

Når havoverfladen er stormfuld, kan bølgerne blive flere tiere af meter høje og vise et skræmmende ansigt, men i havblik er den rolig og blid, og når man flyder og overgiver sig til de milde bølgers vuggen, bliver hjernebølgerne helt naturligt til alfabølger eller thetabølger, og man kan også mærke et hjerte med vibrationer tæt på livets kilde.

Sådan kan menneskets hjerte sammenlignes med havet, men i virkeligheden er menneskeheden og havet så nært forbundet, at man ikke overdriver ved at sige, at det materielle menneskes fysiske krop er født af havet.

Hvorfor siger jeg det? Fordi de fleste af de grundstoffer, der udgør havvandet, er de samme som dem, der udgør menneskekroppen, og fostervandet i livmoderen består af grundstoffer, der er så tæt på havvand, at man næsten kan kalde det havvand, ikke?

Dagens tale handler ikke om menneskekroppens opbygning, men om hjertet og bevidstheden, så jeg stopper her med de grundstoffer, der udgør den fysiske krop, men hvis man undersøger forholdet mellem havet og menneskeheden eller forholdet mellem vand og liv, er det noget, der også derfra kan åbne en vej til at finde livets lys.

For at vende tilbage til emnet: hvis man kan trække dybhavets (den guddommelige verdens) bevidsthedsområde op til havoverfladen (overfladebevidstheden) og leve med det, fremkalder man ikke længere følelsestankernes stormfulde bølger, som når havet er i oprør, eller bliver slugt af dem og mister sig selv, så man kan leve med et fredeligt, roligt og harmonisk hjerte.

Indtil nu (nu) har næsten alle mennesker fremkaldt bølger af uro og frygt eller vibrationer af selvcentrerede begærtanker, skabt stormvejr med høje bølger i hjertet og gjort denne verden disharmonisk.

Hvorfor gør de det? Fordi de endnu ikke er nået til tydeligt at blive bevidste om menneskets sandhed (deres sande væsen og sande hjerte).

Had, sorg, misundelse, nag, tanker om den stærkes ret, udelukkende tanker og alle andre disharmoniske tanker kan man kalde selve hjertets havs stormvejr.

Derfor kan man, hvis man kan holde bølgerne på hjertets havoverflade rolige, leve med den guddommelige verdens hjerte, der ligger bag overfladebevidstheden, som sin egen bevidsthed.

Og for at alle mennesker kan leve med dybhavets (den guddommelige verdens) hjerte, er det selve alfabetets første bogstav at vide, at de bølger, der viser sig i denne verden (bølgerne på havoverfladen), alle er af en natur, der forsvinder i det øjeblik, de er blevet virkeliggjort på overfladen, at den guddommelige bevidsthed (dybhavets hjerte) er ens sande selv, og at gøre havblikkets rolige hjerte (det store oceans hjerte, der frembringer og nærer alt) til sit eget. (Fortsættes næste gang)