Videnskabens udvikling og ascension (anden del)

(Fortsat fra sidst)

Hvorfor er videnskab nødvendig for at fuldende en harmonisk verden?

Kan du forresten forstå, hvorfor videnskabens kraft er uundværlig, for at menneskeheden kan få et fredeligt hjerte og skabe en verden, hvor helheden er i harmoni?

Nogle har måske en anelse, men grunden er, at spirituelle historier og religiøse læresætninger alene ikke kan få alle mennesker til at blive overbevist og gå ind på bevidsthedens udviklings vej.

Der er et ord, der siger: »Salige er de, som ikke har set og dog tror«, og mennesker som jer, der søger åndelig rigdom som kærlighed og sandhed, uden at kunne se eller høre noget, men ved at følge deres egen intuition, er næsten alle mennesker med gamle sjæle.

Nå ja, der er også nogle, der slutter sig til kredsen af nysgerrighed, men for trofast og oprigtigt at blive ved med at gå bevidsthedens udviklings vej er sjælens erfaring også vigtig. Så indtil den virkelige sandhed går op for en, søger man måske mirakler med øjeblikkelig virkning eller opfyldelse af sine ønsker og tager omveje: »Sådan er det ikke, sådan er det heller ikke.«

Og i jeres verden er der mange fristelser af flygtig nydelse og magelighed, der let trækker bevidstheden ned, ikke?

Men mennesker med virkelig gamle sjæle bliver ikke tilfredse i hjertet af den slags, eller rettere, deres sjæl føler overhovedet, at den slags ikke er nok.

Det er, fordi de erfaringer og resultater, de har fået ved gennem mange genfødsler at søge og søge sandhedens vej, er ophobet som sjælekraft.

Det, der er fælles for jer, er, at I, selv om I har en god bevidsthed, føler en ensom følelse af ikke uden videre at kunne gå ind i kredsen af alle de andre (flertallet) omkring jer.

Takket være at mennesker som jer er på Jorden som ascensionens fortrop, kan man minimere eller slette alle de dårlige profetier, der er tegnet i astralverdenen, og bane vejen for en lys fremtid.

Og som sjælens rengøringsfolk gør I rent i jordens snavs og baner også vejen for, at dimensionens vibrationer bliver dybere.

Vi kom lidt væk fra emnet, men takket være at I renser al jordens karma, er der skabt omgivelser, hvor det er lettere at bringe universets videnskab ned til Jorden, og det nærmer sig.

Det er en kendsgerning, som man slet ikke kan betvivle.

Og når Jordens verden til sidst går ind i fuldendelsens stadie, vil vores videnskab endelig, når tiden er moden, blive åbenbaret for Jordens menneskehed.

Da vil også de mennesker, der endnu ikke kan tro, at både menneskeheden og alle ting er skabt af grundvibrationen fra universets liv, ved at se videnskabens kraft for deres egne øjne, mens de tænker »hvor er det mærkeligt«, komme i en sindstilstand, hvor de anerkender livets sandhed, fordi de har set det med egne øjne.

For til sidst også at løfte sådanne mennesker op og få dem til at forstå universets sandhed er kraften fra universets videnskab, der kan opklare alle mysterier, uundværlig.

Der findes mange slags stjerner i universet, men ser man ud over himlen og jorden på de umodne stjerner, er der stjerner, hvor kun den videnskabelige civilisation har udviklet sig, mens den åndelige civilisation er ringe, og der er også stjerner, hvor kun den åndelige civilisation har udviklet sig, mens den videnskabelige civilisation slet ikke er kommet videre.

Og Jordens verden er en stjerne, der oprindeligt har en natur, der egner sig til, at de åndelige vibrationer og de materielle vibrationer udvikler sig i god balance. Så hvis der på jorden samles et vist antal mennesker, der med deres egen krop viser denne videnskabelige kraft, vil tingene gå ret gnidningsløst, uden at det tager flere tusinde år.

Pointen, for at civilisation og kultur kan modnes i en stjernes verden, er, som jeg lige sagde, at den åndelige civilisation og den videnskabelige civilisation udvikler sig i god balance. Så uanset hvad der sker, skal I leve uden at vige tilbage, med et urokkeligt hjerte og med blikket rettet mod harmoni.

Man kan også sige, at det er at udføre guddommelige ord og handlinger, mens man finder den gyldne middelvej, uden at hælde hverken til en ensidig vægt på ånden eller til troen på videnskaben.

Du synes måske, at det, hver og en af jer skal gøre, er alt for almindeligt og kedeligt, men I har en så vigtig rolle, at »man ikke overdriver ved at sige, at uden jeres arbejde ville vejen for fremtidens videnskab heller ikke åbne sig«. Så vær stolte af det, og lad den guddommelige bevidsthed klinge, uden at vakle.

Jeg gentager: Netop jeres tilstedeværelse er den skjulte drivkraft, der får universets videnskab til at gå fremad i Jordens verden. (Slut)