Ved afslutningen af rejsen i den tredje dimension (anden del)

​ Tidligere artikler med samme titel

[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-309/”]

 

(Fortsat fra sidst)

★For at blive ét med det større livets store selv

Når du gør det, er det godt at forestille dig, at du selv er blevet til selve det store ocean.

Det er en kendsgerning, at man siger, at livet med form på Jorden er født af havet, og når du oplever at blive ét med lyden af dit eget åndedræt (lyden af bølger, der klinger dybt inde i næsen), kan din bevidsthed i det øjeblik erkende, at du selv var selve livets hjemstavn, der frembringer og lader alt leve.

Hvis du, der er forælder til alt liv med form, gik amok, ville du påføre mange liv enorm skade, ikke?

Og hvis man ser mennesket begrænset til den fysiske enkeltperson, har det tres til halvfjerds billioner fysiske (materielle) celler, ikke?

Men ud over dem er din bevidsthed opbygget af utallige åndelige celler.

Ud fra den kendsgerning kan man sige, at du er livets forælder til alle de fysiske celler og åndelige celler, der udgør dig.

Hvis din bevidsthed gik amok, kunne alle disse celler tage skade, den normale fornyelsescyklus komme i uorden, og både hjerte og krop blive ramt.

Og du er samtidig både et individ på linje med de celler, der udgør dig, og for cellerne selve jorden og universet.

Og hvis du i stedet for at tænke »sådan er det ikke, sådan er det heller ikke« bliver ved med at trække vejret roligt, begynder du at mærke, at de syv, [universet – Jorden – naturen – alle levende væsener – menneskeheden – dig selv som fysisk krop – dig selv som ånd], hænger sammen som et Möbiusbånd og er én stor lysring af ét liv.

Så kommer bevidstheden ud af det lille selvs skal, og du kan blive bevidst om dig selv, der som et større væsens bevidsthed ser på Jorden og alt, der bor på Jorden.

★Den gamle rejses afslutning = den nye rejses begyndelse

Når bevidstheden har bredt sig så langt, er der ikke længere noget problem.

Der er intet, der kan skade dig.

For din bevidsthed er ét med Jorden og endda selve universet.

Og det er også den guddommelige bevidsthed, der oprindeligt har rod i livets lys.

Eller rettere, det, der skadede dig, var jo overhovedet kun de vanemæssige tanker (det individuelle selv), du selv udsendte, og ikke dig som universets bevidsthed (livets lys), dit livsselv. Så nu, hvor bevidstheden har bredt sig stort og dybt til Jordens og universets størrelse, er der på dette trin ikke længere noget som helst, der skader dig.

Hvis man kan opdage om de tidligere minder og vanemæssige tanker, at »de var ikke mit sande selv«, og erkende det med bestemthed, behøver man ikke længere igen og igen at opleve skæbneomgivelser, der er som omprøver i den samme opgave.

Tillykke.

Du er godt gået så langt.

Det har været svært, ikke?

Men nu går det nok.

Fortsættelsen af den tid, hvor man med en ufuldkommen bevidsthed har erkendt ufrihed, nærmer sig allerede sin afslutning.

Når alle de gamle tankevaner, der har bundet dig til en ufri scene, er fuldstændig renset, slutter hjertets hidtidige rejse, der har varet siden fjerne tidligere liv.

At vandre rundt i en ørken (gamle tankevaner), hvor der kun er illusoriske sandkorn så langt øjet rækker, og blive ved med at lede efter diamantåren (dit guddommelige selv), var noget, der var fulgt af store vanskeligheder.

Og i det øjeblik, hvor den lange rejse, der har varet til i dag, slutter, går din bevidsthed straks på stedet over til en ny scene, og en ny rejse begynder med det sande selvs bevidsthed, fuldstændig født på ny.

Den tid er allerede lige om hjørnet.

Så giv ikke op, uanset hvor svært det er nu.

Gå fremad, bare ét eller to skridt.

Du behøver ikke gøre dig smart eller prøve at få dig selv til at se elegant ud.

Når hjertet er udmattet, og du ikke kan gå, skal du bare gå fremad i dit eget tempo, bare en lille smule ad gangen.

Snart vil du opleve vendepunktet fra det selv, der er fortidens minder, til det selv, der er den guddommelige bevidsthed.

Uden tvivl, helt sikkert. (Slut)