At skifte ham til en bevidsthed, hvor “We”, “Our” og “Us” er en selvfølge – 4

(Fortsat fra sidst)

Hvad er den verden, som det indre univers udfolder?

At denne verden er »en verden, som det indre univers udfolder«, er måske en tale, som den klump af tanker, der ser verden ud fra minder opfattet med den fysiske krops sanseorganer, har svært ved at nikke til.

For for dem er verden en verden, man kan se med øjnene, høre med ørerne, lugte med næsen, smage med munden og røre ved med hænderne.

De kan ikke i deres vildeste fantasi tænke, at noget, der hverken kan ses, høres eller røres, er virkeligt.

Men hør her, der findes en kendsgerning, som intet menneske kan benægte.

Det er, at det er ingen anden end ens egne tanker, der fastlægger og bedømmer det, man har set og hørt, de dufte, man har lugtet, det, man har smagt, og det, man har rørt ved med hænder og hud, som at det her er sådan, og det der er sådan.

Selv hvis man har læst eller hørt nogens bog eller tale og er enig i afsenderens tanker, er det jo en selv, der har truffet beslutningen om at tage dem til sig som sine egne tanker.

Lad os se på en mere alvorlig og presset situation.

Der er også mennesker, der lider under hjernevask fra en stat eller en eller anden organisation, men det er slet ikke en tale for at bebrejde dem. Det betyder, at kraften til at vælge sit hjertes retning på ny findes helt og holdent i det menneske selv, uanset hvilken situation det er i.

Så der ikke opstår misforståelser, vil jeg sige, at jeg ikke siger, at det derfor er godt eller dårligt.

Det er bare, at man går den vej, der er nødvendig for sjælens evolution, og ikke noget, der kan skæres ud dualistisk med godt og ondts, rets og urets sværd.

Et konkret eksempel på, at tankerne skaber verden

Alligevel ser næsten alle mennesker på Jorden kun på overfladen af sig selv og andre og slår fast, at noget er godt eller dårligt, at de kan lide det eller ikke kan lide det, at det er over eller under, højre eller venstre.

Jeg har også talt om det før, men lad os for eksempel sige, at der er et menneske, der hedder A.

Lad os sige, at B, C og D sladrer om det menneske.

B kan godt lide A og siger: »Det er et godt menneske.«

C har det svært med A, siger »det menneske er lidt…« og lader ordene løbe ud i sandet, mens modviljen tydeligt viser sig.

D har ingen særlige følelser for A, siger »nå ja, det menneske« og er hverken enig med B eller C.

Tror du, at du, hvis du kun ser den scene, kan se A’s personlighed og hele A rigtigt?

Det eneste, der er klart, er, at A for B, A for C og A for D hver især er sandheden for de mennesker.

For at være mere præcis betyder det, at B, C og D hver især egenrådigt projicerer et bestemt billede af en person, som de har set gennem det filter, der hedder en selv, over på A.

Her er et spørgsmål.

Hvorfor mon flere mennesker ser på det samme menneske og hver især får forskellige indtryk?

Luk øjnene, og spørg livet.

Det svar, der da genlyder fra mange lag dybt inde i tankernes område, er netop nøglen til at skifte ham fra en klump af tanker om »I«, »My« og »Me« til en forenet bevidsthed af »We«, »Our« og »Us«. (Fortsættes næste gang)