Selvbevidsthedens dimensionelle opstigning (første del)

★At gennemføre en misforstået selvbevidsthed

Mennesker tænker, får idéer og handler ofte med sig selv i centrum, ikke?

Det betyder ikke, at det er dårligt, og jeg bebrejder det heller ikke.

Det er bare et spørgsmål om grad.

Om hvor langt ud i universet »den selvbevidsthed, man tror er en selv«, breder sig.

I de fleste tilfælde tror mennesker, at kun deres egen fysiske krop er dem selv, ikke?

Det er en misforstået erkendelse, og i sådanne tilfælde er man bogstaveligt talt blevet et selvcentreret menneske, og udefra set har man en tendens til at handle på måder, der giver anledning til spørgsmålstegn: »Hvorfor mon det menneske opfører sig sådan?«

Men mennesker, hvis bevidsthedsudvikling skrider frem, og hvis selv, som de tror er dem selv, er udvidet til nabolaget, til fædrelandet, til hele Jorden, til hele solsystemet eller mere, kan se alt, hvad der findes inden for det udvidede område, i sig selv. Derfor kan de se ud over og iagttage sig selv og andre lige: »Jeg tænker sådan om det, men dette menneske tænker sådan, og det menneske tænker sådan«, og derfor holder de ikke stædigt fast ved deres eget og skaber ikke gnidninger med andre.

Man hører ofte nogle udtrykke mistanke til andre: »Hvem ved, hvad det menneske tænker«, men i sådanne øjeblikke er det godt, før man bedømmer andre på den ene eller anden måde, stille at slippe sin egen bevidsthed fri i universet.

Sagt på en anden måde kan man sige, at den måde at se på, som et menneske, der har gennemgået ascension, har, er at tage selv det, man kritiserer, ind i sit eget indre univers og se det som en del af sig selv.

Det er den sindstilstand, menneskeheden bør nå frem til, set fra sandhedens synspunkt.

Netop fordi man er vokset op i et system, hvor hverken skolen eller forældrene lærer en at have det synspunkt, har næsten alle levet i den illusion, at det fysiske selv er dem selv, men nu er det på tide at gennemføre den selverkendelse, der er kilden til disharmoni, og drage af sted.

★Den store rolle, I udfylder

Til det må nogen rejse sig og, forud for menneskeheden, vise det i handling.

Det er jer, der gør det.

For at sige det endnu tydeligere: der er ingen andre end jer.

For mange lever stadig i en tilstand, hvor de har nok at gøre med at beskytte sig selv.

Heldigvis stræber I hele tiden til daglig efter bevidsthedens udvikling, og når det gælder at polere og løfte jer selv, har I resultater, der overgår alle andre.

Selv hvis der et sted i hjertet stadig er en tankevane om at holde af sig selv, forstår I vel, at det er et efterbillede, der er bestemt til at forsvinde, og at de tanker ikke er jer selv.

Det er den grundlæggende forskel mellem andre mennesker og jer.

I er født, fordi I ønskede dette liv, som kronen på værket for genfødslerne i den fysiske verden, som den sidste afslutning, for at fuldbyrde den store mission at bygge et nyt civilisationssamfund i Jordens verden.

Derfor kan I bryde igennem og bane vejen, selv hvor det ud fra det menneskelige samfunds sund fornuft synes umuligt.

At lave en vej, hvor der ingen vej er, er meningen med jeres eksistens.

Der vil sikkert være mange vanskeligheder forbundet med det, men I baner vejen stærkt uden at lade jer afskrække af det.

Den lille sti, som I har åbnet, bliver gået af dem, der følger efter, der udvider vejens bredde, og med tiden udvides den til en stor vej, som ethvert menneske kan gå ad.

I den forstand våger vi over jeres færden i tæt kontakt med jeres skytsguddomme og skytsånder.

Mens vi tænker over, hvordan I kan gå bevidsthedens udviklings vej uden at fare vild. (Fortsættes næste gang)