Om at lære at skabe sin skæbne gennem at give udtryk for sin vilje (5/5)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-255/”]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-256/”]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-257/”]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-258/”]
(Fortsat fra sidst)
★Lad os altid leve med en stor sag, der har rod i guddommeligheden
Det vigtige i enhver situation er, at man ikke selv mister den store sag, der fører til harmoni, af syne.
I denne tale er det det allervigtigste punkt.
For når den går tabt mellem mennesker, opstår der gnidninger og sammenstød mellem følelser.
Uanset hvilken bevidsthedstilstand den anden er i, så længe man selv ikke mister den store sag, der har rod i guddommeligheden, af syne, synker man ikke selv ned i følelsestankernes sump sammen med den anden, selv hvis den anden, når man aktivt henvender sig til ham, går til angreb med blottede følelsestanker.
Det er det vigtige punkt.
Bare man holder sin bevidsthed i det guddommelige rige, kommer man, når man skaber skæbne, der inddrager omgivelserne, ikke længere, som før, til selv at gå ind i lidelsens bølger af misforståelser og modsætninger sammen med den anden og drukne.
Til det er det, som altid, godt bevidst at vænne sig til at gentage sit daglige åndedræt i en rolig rytme.
Når man gør det, går bevidstheden, før man ved af det, ind i det guddommelige riges vibrationssfære, så visdommen om, hvordan man skal reagere i hvilken situation, vælder op fra livets inderste som uendelig visdom, og man kan bruge den til at reagere på stedet.
Når man lever, kan man umuligt føre den nuværende situation i en bedre retning uden at tænke noget, sige noget eller gøre noget, så det er bedre ikke at leve efter den ligegyldighedens »se intet, hør intet, sig intet, gør intet«.
I betydningen at man ikke fælder unødvendige domme, er de former dog nyttige.
Sådan er det, at måden at bruge bevidstheden på nogle gange kræver dybe hensyn, men andre gange er hensynene unødvendige.
Alle mennesker er designet sådan, at de ved at filtrere disse sandheder gennem sjælen gennem egne oplevelser og samle dem i sig selv lærer princippet for skabelsen af den enkeltes skæbne og samtidig også husker princippet for skabelsen af himmel og jord i universets målestok.
Set fra en anden vinkel kan man også kalde det »processen, hvor man husker de anlæg, som alle oprindeligt har ved livets kilde«.
Jeg har talt om meget, men jeres bevidsthedsudvikling (åndeliggørelse) forud for jeres brødre og søstre er sikkert ved at bære frugt.
Mens I går gennem de erfaringer, I møder i dagligdagen, hvor hver enkelt er forskellig. (Slut)
