Ind i dybet af en ærefrygt hinsides ord (2)

Forening gennem indre refleksion og meditation

(Fortsat fra sidste gang) For at leve og udtrykke det sande selv endnu stærkere er der endnu et kraftfuldt redskab: forening gennem indre refleksion og meditation. Når man gør det, må man enten følge en rigtig lærer eller trofast praktisere den rigtige metode, men så længe det gøres rigtigt, kan man kalde det en af genvejene til at nå livets sandhed.

Vær forresten forsigtig: hvis det ikke praktiseres rigtigt, kan man komme ind på en sidevej. Hvad betyder det? Når ens tanker kommer i samklang med væsener fra astralverdenen, kan der opstå hørehallucinationer eller synshallucinationer. Mange mennesker forveksler dem med psykiske evners eller oplysningens udfoldelse. Hvis man bliver dér, kan ens hjerte blive ustabilt, så det er vigtigt ikke at give sig af med dem, hvad man end ser eller hører. Hvis en smertefuld tilstand fortsætter, så bær den ikke alene; søg også råd hos en fagperson.

Sand indre refleksion er en vej, der fører mod dimensionernes dybde ad en vej, der er direkte forbundet med den bevidsthed, der skabte universet. I den proces vil man opdage mange tankevaner, der ikke er ens sande selv. Det er netop ens chance for at lade sig selv blive frigjort, så sæt de “englevinger”, vi nævnte forleden, på de ufrigjorte tanker.

Nogle gange er der mennesker, der nærer et flygtigt ønske om, at nogen vil løfte dem op, eller at nogen vil frelse dem. Men i hele det vide univers er den eneste, der kan polere og løfte en og føre en ind i guddommelighedens dyb, en selv alene. Så tro absolut på, at dit væsen er guddommelighed, og lad os stræbe mod en sindstilstand, hvor hjertet ikke hænger fast i noget eller nogen.

Erfaringer hinsides ord, løftet i dimension

På den måde må de, der er født som mennesker, blive ved med helhjertet at hengive sig til selvopdragelse, til at opfostre sig selv. I den proces vil man komme til at opleve de erfaringer “hinsides ord”, vi nævnte i begyndelsen, i en form, der er løftet i dimension.

Hvad betyder det? Over for livets store oceans overvældende vidde og guddommelige majestæt bliver man omsluttet af en sådan ærefrygt, at overfladiske indtryk, der klæber til den fysiske krop, føles for fjollede til overhovedet at blive sat ord på.

Det er dét øjeblik. Øjeblikket, hvor et menneske rører ved sin egen sandhed, livets sande virkelighed …

En dag vil også du se på den fysiske verden fra kilden til den store kraft, der skabte universet, og lægge mærke til, at alt var dig. “Jorden, vandet, luften, planterne og dyrene og menneskeheden – de var alle grene af mig selv, som jeg fødte.”

Selv på et stadie, der er direkte forbundet med skytsguddommens bevidsthed, før man når så langt, vil man komme til umiddelbart at fornemme, at mange børn af ens eget liv findes både i denne verden og i den anden verden. Mennesker er langt, langt større væsener, end I tror.

Så I kan gøre en sådan guddommelig bevidsthed til jeres egen, lad os opfostre os selv solidt. (Slut)