For den dag, hvor alle mennesker vågner op til sandheden (første del)

For at alle af egen fri vilje kan gå bevidsthedens udviklings vej

Når man måler sindstilstanden hos den Jordens menneskehed, der lever nu, kan man se, at over halvdelen af menneskene i alle egne af verden stadig ikke rigtig kan slippe de gamle tankegange.

For at vække sådanne menneskers hjertes øjne, så de af egen fri vilje kan gå bevidsthedens udviklings vej, er det ikke nok bare at våge over dem, og prædikener alene når ikke rigtig ind i hjertet.

Hvis jeg skal sige sandheden.

Nogle af dem vil, i takt med åndeliggørelsen af den egn, de bor i, få sandheden vakt til live og trukket frem i deres indre, bruge deres egen viljekraft og begynde at gå bevidsthedens udviklings vej uden at blive tvunget af nogen. Men de resterende tyve til tredive procent kan ikke rigtig slippe deres negative bevidsthed.

For at vække disse menneskers hjerter af den lange søvn er der brug for den store harmonis videnskabs kraft, som ikke lader nogen tvivl tilbage, og kraften til at lade livets mysterium komme til syne.

At sige: »Jeg kan ikke se nogen værdi i bevidsthedens udvikling« betyder, at hjertets sol (livets lys) er dækket af de mørke skyer af karmiske vibrationer, så menneskets guddommelighed næsten er skjult.

Og hvis for eksempel den kosmiske menneskeheds videnskab bliver udfoldet i Jordens verden, og man igen og igen ser eller oplever, at våben og ammunition, med atomvåben som det fremmeste eksempel, bliver gjort virkningsløse, at alle skadelige stoffer og al forurening bliver neutraliseret og forsvinder, at forureningen af vand og luft bliver renset og genoplivet på et øjeblik, og at angreb fra aggressive mennesker slet ikke virker, når de prøver at skade andre, der er vågnet op til sandheden, så kan man vel ikke andet end anerkende, at universets videnskab og livets kraft findes, om man vil eller ej.

Og hvis bedstefædre og bedstemødre, fædre og mødre, brødre og søstre og venner, der er døde før en selv, viser sig, og man ser, hvordan de lever livfuldt også i verdenen efter døden, hvis man med det fysiske øje kan se skikkelserne af alle de mange guder og gode ånder, der bor i Jordens guddommelige og åndelige verden, og hvis vi, den kosmiske menneskehed fra andre stjerner, som verden kalder rumbrødre, dukker op i store skarer offentligt og kan tale og forstå hinanden med kroppe i samme vibrationssfære, så kan man også i høj grad forandre erkendelsen hos de mennesker, der bliver revet med af vanetankerne og har mistet sandheden af syne, ikke?

For at overdrive eksemplet: hvis der kom blomster ud, når man skød med en pistol, hvis konfetti dansede på himlen, når man skød med en kanon, hvis kniven gik lige igennem uden at stikke, når man stak, hvis hånden pludselig standsede, når man prøvede at skade nogen, hvis ordene ikke kom ud, når man prøvede at sige grove ting, og hvis ørerne ringede som en alarm, når man fik negative tanker, og fortalte en, at man var gået bort fra sandheden – så ville selv mennesker, der har levet langt fra guddommeligheden, når de oplevede det igen og igen, alle før eller siden vågne op og helt naturligt se på deres måde at leve på igen, ikke? (Fortsættes næste gang)