I tiden, hvor meningen med at være genfødt på Jorden skal opfyldes (anden del)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-478/”]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-479/”]
(Fortsat fra sidst)
★Bevidsthedsevolutionens endemål
Når det gælder om at afgøre, hvor langt ens bevidstheds vibrationsfelt rækker, så gælder det, at hvis man ser på noget eller nogen og kan tænke: »Jeg har et ansvar for at give disse væsener ro og gøre dem lykkelige«, så kan man roligt regne med, at den ting eller det menneske, man ser, findes inden for ens eget bevidstheds vibrationsfelt, så hav det i tankerne.
Man kan sige, at det er et hjerte, der ligner en mors følelser.
Hvis det er et barn, man selv har født, så forandrer ønsket om barnets lykke sig ikke, selv om der går årtier, og uanset hvor meget barnet vender en ryggen, vel?
I begyndelsen af denne tale sagde jeg jo: »Når man holder op med at give andre skylden for det, man føler over for dem, og kan se det som sit eget ansvar, at man har modtaget det sådan, kan mennesket udvikle sin bevidsthed meget.«
Det hænger også sammen med at opfylde meningen med at være født på Jorden.
For at huske livets inderste væsen og tilegne sig et bevidsthedens synsfelt, der står på livets lys’ side og kan overskue hele Jorden, er netop at leve med hjertet hos ophavet til alt, som skabte Jordens verden, som sit eget hjerte.
Tænker man sådan, kan man tydeligt se, hvordan man hidtil har brugt sin bevidsthed, og hvordan man fremover bør bruge den, ikke?
Mennesket er et »individ« og samtidig også »helheden«.
Vendt om betyder det også, at man er »barn« og samtidig »forælder«.
Enkelt sagt er det at blive sådan bevidsthedsevolutionens endemål.
★For at opfylde meningen med at være født på Jorden
Man kan sige, at de mennesker, der, mens de er i en fysisk krop, lever og lader hjertet hos ophavet til alt komme til udtryk, alle uden undtagelse oplever enhedens (oneness) kerne.
Ordet »oneness« er blevet brugt meget, men virkelig at kende oneness som en oplevelse er endnu et skridt dybere.
Det er også et vigtigt skridt at forstå som viden, at »mennesket i sit inderste er ét liv«, men det vigtige er at uddybe det som oplevelse.
Sandheden bliver først ens egen, når man oplever den med hele krop og sind og lader dens kerne trænge ind i hver en krog af hjerte og krop.
Så længe det ikke er sket, er man, uanset hvor gode ting man tænker, siger eller viser i handling, kun i processen med at polere og løfte sig selv (man lever kun processen med at vende tilbage til at være et guddommeligt menneske), og man kan ikke siges at være et menneske, der i sandhed har fuldført ascension (dimensionel opstigning).
Det gælder for alt, men det handler om at blive ægte.
Kun ved at leve og lade den ægte skikkelse af livets lys selv komme til syne, kan mennesket opfylde meningen med at være genfødt i Jordens verden.
Indgraver det i jeres hjerter, og udvid jeres eget vibrationsfelt dybere, højere og bredere.
For det er netop, når de enkelte menneskers bevidsthed på den måde overlapper hinanden, smelter sammen og bliver forenet, at Jordens verdens skæbne bliver bedre, og at den bliver en stjerne med en civilisatorisk opblomstring, der er åben mod universets stjerner. (Slut)
