For at bane vejen for en tid, hvor alle lever ved at bruge deres særpræg

★Hvis man lever ved at bruge sit særpræg

Alle mennesker har hver især et »særpræg«, der er helt deres eget.

En unik særlig styrke, som ingen kan kopiere, og som ikke er lånt fra nogen.

Hvis mennesket i de omgivelser, det er placeret i nu, lever ved at tjene og bidrage til omgivelserne med sit særpræg, kan det, uden at dets rolle overlapper med nogen andens, være til nytte for omgivelserne og helheden og som individ leve dage, hvor hjertet altid er fuldt af glæde, og blive et menneske, der bliver sendt taknemmelighedens lys, ikke kun af menneskene, men af alt levende og hele naturen, og bliver ved med at modtage det.

Når et menneske, der er til nytte for omgivelserne og samfundet ved at bruge sit særpræg, modtager disse taknemmelige tanker, som ikke kun menneskene omkring det, men himmel, jord og alle ting sender, viser de sig som synlige og usynlige gaver, som presenter på både det materielle og det åndelige plan, og gør dit hjerte og dit liv til noget lykkeligt, fuldt af endnu rigere velsignelser.

Men når man ser ud over verden, er der, selv om det er den naturlige måde at fuldbyrde overflod på efter dette princip, mange blandt positive og ivrige mennesker, der kun sætter »styrker«, der ignorerer deres eget særpræg, i forreste række og stræber efter at klare sig i verden ved at konkurrere og kæmpe med andre.

Og der er også mennesker, der ikke engang kan forestille sig glæden ved at være til nytte for omgivelserne og samfundet med deres særpræg, og som lever dage fulde af lidelse, som om de kæmpede på bunden af en sump.

Men selv om det er sådan nu, vil strømmen, hvor hvert enkelt menneske bruger sit særpræg, med tiden brede sig og en dag nå hele Jordens menneskehed.

Hvornår det sker, afhænger af jer og er ikke fastlagt, men alles hjertes øjne vil helt sikkert vende sig i den retning, og man vil finde sin vej dér.

Og netop det er den selvfølgelige måde at være på for de mennesker, der bor på universets guddommeligt åndeliggjorte stjerner, og at I bliver sådan, betyder, at I bliver mennesker, der også holder, hvis I flytter til andre stjerner.

★Sådan finder man sit særpræg

Hm?

Hvad?

Hvad man skal gøre, hvis man ikke kender sit særpræg?

Ja, et meget godt spørgsmål.

Sådanne mennesker gør godt i at se tilbage på, fra hvem og for hvad de bliver takket i deres dagligliv, i samværet med menneskene omkring dem eller med naturen og andre levende væsener i nærheden.

Og helst mere objektivt og fra mange vinkler, ikke om man selv synes det, men så man kan mærke det som en kendsgerning set udefra.

Bare man lytter med hjertets øre, kommer man også til at kunne mærke stemmerne fra materien, fra de levende væsener og fra naturens verden.

For at sige det ekstremt er der også mennesker, der bliver takket af planter og dyr, selv om de ikke bliver takket af mennesker.

Også hvad angår det, man bliver takket for af mennesker, er der, når man ser nøje efter, nogle, der bliver takket for tekniske ting, nogle for deres personlighed, nogle for særlige evner og nogle for at gå forrest med at gøre det, som alle andre ikke har lyst til.

Når man på den måde ser på, hvad man bliver mest takket for af omgivelserne, viser det særpræg sig, som er vejen til at leve ved at bruge sig selv.

Hvert menneskes særpræg er ikke noget, andre kan diktere eller bestemme, så find det endelig selv.

★For at bane vejen for en tid, hvor alle lever ved at bruge deres særpræg

Og de, der har fundet deres særpræg, begynder én efter én at gå et liv fuldt af glæde uden noget med stress at gøre, og efterhånden som de vibrationer af livfuldt liv smitter omgivelserne, begynder alle med tiden at stræbe efter et liv, hvor de bruger deres særpræg.

Og når den tid kommer, vil alle gennemføre den gammeldags måde at være på, hvor mennesker lever ved at konkurrere med hinanden, som kampen for tilværelsen eller eksamenskrigen, og »en måde at leve på, hvor man tjener helheden ved at polere og løfte sig selv«, bliver standarden på denne stjerne. Så med den indstilling, at I er dem, der går forrest og baner den vej, beder jeg jer lede menneskehedens skift i måden at leve på.

Jeg vil gerne have, at I planter denne måde at leve på i bevidsthedens fælles magnetfelt, så den tid, hvor alle kan leve ved at bruge deres særpræg, kommer bare en dag tidligere.

For der er ingen andre end jer, der kan det.