Intelligensens dimensionelle opstigning (3)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-496″]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-497″]
(Fortsat fra sidst)
★En opfordring til at efterligne andre på den rigtige måde
For at genopvække den iboende guddommelighed og fuldføre bevidsthedens evolution er det godt at efterligne andre på den rigtige måde.
For hvis efterligning af andre gøres rigtigt, kan man forvente, at den løfter både ens eget og andres hjerter og hæver vibrationerne i hele verden.
De, der har en fast overbevisning som »at efterligne andre, aldrig i livet. Jeg går min egen vej«, synes måske, at det her slet ikke vedrører dem, men for ethvert menneske begynder dannelsen af personligheden i livets begyndelse med at efterligne forældrene (eller plejeforældrene), ikke?
Alt begynder med efterligning, og så kommer man til at bane sin egen vej.
Prøv at huske tilbage på, da du var baby.
Der er vel ingen baby, der lige efter fødslen holder en fødselstale som: »Jeg er genfødslen af den og den, og mit navn i mit forrige liv var sådan og sådan. Da jeg skal være i jeres varetægt en tid, beder jeg ydmygt om jeres bekendtskab.«
Alle vokser op uden at kunne tale og uden at kunne stå på egne ben og får hjælp af forældrene (eller plejeforældrene) til alt, alt omkring sig, fra bleskift og amning til påklædning og badning, ikke?
Og den største indflydelse fra forældrene er indflydelsen fra de tankevibrationer, de udsender, de ord, de siger, og den opførsel, de viser i handling.
Alles personlighed i den første fase begynder med at efterligne forældrene.
★Overgangen fra efterligning til ens egen vej
I livets begyndelse, i nogle måneder efter fødslen, eller hos de sene børn et år og nogle måneder, kan alle som én ikke sige meningsfulde ord, men prøver at meddele deres vilje ved at sige »aah«, »uuh« eller »babu«, ikke?
I virkeligheden har alle også på det tidspunkt en klar bevidsthed og tænker helt normalt på mange ting.
Men fordi samarbejdet mellem hjernen, der styrer dannelsen af personligheden i den fysiske krop, og sjælen ikke fungerer endnu, kan man bare ikke tale i babyalderen.
Konkret skyldes det, at de tankebaner, der kaldes synapser, endnu ikke er etableret og dannet i hjernen, men når de er færdige, bliver alle jo i stand til at føre en samtale.
Og når egoet vågner, og man stræber efter at stå på egne ben, bliver man nu i stand til at vælge en efterligning, man selv har valgt til og fra, i stedet for en passiv efterligning.
Man finder altså en erfaren person, man kan respektere, og som man tænker »sådan et menneske vil jeg gerne være«, og efterligner vedkommende.
Og mens man gør det, finder man så omkring de tyve eller tredive år sin egen vej.
I dagens verden er der en overflod af information, så man ved måske ikke, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt, eller hvad der passer til en, og hvad der ikke passer til en.
Men hvis man bevæger sig i overensstemmelse med den grundlæggende følelse af, hvad man selv vil, bliver man i stand til at finde det, man vil gøre, uanset hvor meget information der er. (Fortsættes næste gang)
