Tiden går, og tiden kommer
Udgivet Opdateret
Den gamle tid går forbi, og en ny tid kommer.
Det er universets orden, og det er ikke til at modsætte sig.
Alligevel føler de mennesker, der klamrer sig til den gamle tid og ikke helt kan give slip på den gammeldags måde at leve på, vel en livsvanskelighed, de aldrig før har oplevet.
Jeg siger det altid: den tid, vi lever i nu, er som brakvandsområdet, hvor ferskvand og havvand blandes, og alt efter hvor bevidstheden har rod, kan man leve den guddommelige bevidsthed eller, som hidtil, som et materielt menneske lade sig rive med af følelser og tanker og blive ufri.
For ethvert menneske kommer der helt sikkert en dag en tid, hvor man må tænke over og se på rødderne til sit eget liv.
Om det sker tidligt eller sent.
Forskellen i niveau mellem de mennesker, der lever på jorden, er ikke andet end den forskel.
I har i tidligere liv søgt efter det til overmål, så i dette liv er I forholdsvis tidligt nået frem til at åbne den dør.
Men det betyder ikke, at I er noget særligt.
I virkeligheden er alle guddommelige væsener, og som selve livet er de den guddommeligt strålende universelle skaberbevidstheds delte kroppe, dens børn.
Det må man aldrig glemme.
Uanset hvor meget disharmoni nogle mennesker på jorden spreder, er også de uden tvivl guddommelige væsener.
De lever bare med hjertets øjne stædigt lukkede og ørerne tildækket med begge hænder, og derfor støder de ind her og skraber sig dér.
En dag kommer den tid, hvor alle mennesker, der lever på jorden, husker rødderne til deres eget liv.
Da vil alle hidtidige måder at leve på blive til noget, man ler af.
Jeres tilstedeværelse nu udfylder rollen som pionerer, der baner vejen for sådan en verden på Jorden.
Den tid, hvor det bliver tydeligt for enhvers øjne, er allerede lige om hjørnet, så uanset hvordan situationen på Jorden ændrer sig som en proces, skal man leve uden frygt og bevare hjertets ro.
Det er helt sikkert i orden.
Alt bliver helt sikkert bedre.
