Sådan giver man slip på minderne og åbner fremtiden – 1

Det er netop takket være hukommelsen, at vi har kunnet leve

Det levende væsen, der hedder mennesket, har den side, at det netop kan leve, fordi det har en hukommelse.

For eksempel ville man være usikker på, hvad der sker, når man gør det ene eller det andet på en bestemt måde, hvis man ikke havde minder baseret på erfaring.

At man på sin vej gennem livet ikke ender med at sige: “Jeg aner overhovedet ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ved hverken ud eller ind”, skyldes udelukkende, at man bliver hjulpet af hukommelsen.

Tænk over det.

Hvorfor tror du, at du ikke ender med at sige: “Jeg ved ikke, hvordan man tager elevatoren”, “Jeg ved ikke, hvordan man bruger en kniv eller en saks”, “Jeg ved ikke, hvordan man går”, “Jeg ved ikke, hvordan man taler”, “Jeg ved ikke, hvordan man tager toget”, “Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg kommer i badet”, “Jeg ved ikke, hvordan man handler ind”, “Jeg ved ikke, hvordan man ser fjernsyn”?

Det er, fordi du på grundlag af hukommelsen har en erkendelse af, at i den situation gør man sådan, og når man skal det, gør man sådan, ikke?

Man kan sige, at det udelukkende er hukommelsens fortjeneste.

Sådan er det også en side af sandheden, at der er ting, man kan, netop fordi man har en hukommelse, men ligesom ordsproget “for meget og for lidt fordærver alt” er det også en side af sandheden, at hvis man er for bundet af sine minder, lægger man låg på de uendelige muligheder, der bor i mennesket, lukker sin egen lyse fremtid og gør det umuligt at bane vejen til den.

Konkrete eksempler på, hvordan man lukker fremtiden med sine minder

For at forstå, hvor meget det at være for bundet af sine minder har lukket for dine muligheder, er det godt at udrede det ud fra konkrete eksempler fra dit eget liv.

Holder du for eksempel ikke tilbage og tænker: “Jeg har det lidt svært med at sige min mening til ham”, med begrundelser som “han er altid hurtig til at sige imod” eller “han er lidt svær at komme ind på livet”?

Det er et almindeligt eksempel fra for eksempel en helt almindelig arbejdsplads, men at en sådan bevægelse i tankerne opstår, er netop en bevægelse i tankerne, der skyldes, at man er “bundet af sine minder”.

Hvis en sådan tanke ikke var dukket op, var din idé måske blevet taget i brug, og alle var måske blevet lykkelige takket være den, men fordi du var bundet af tidligere minder og holdt dig tilbage, har du ødelagt den chance, der kunne have skabt en strålende fremtid.

Når du holder dig tilbage på den måde, er det, fordi det selvopholdende dyreinstinkt, der vil beskytte dig selv, så du ikke bliver såret og ikke får ubehagelige følelser, rører på sig et sted i dit hjerte i det øjeblik – med tanker som “hvad nu, hvis han siger imod?” eller “det er besværligt, hvis han protesterer” eller “det er irriterende at blive afvist blankt”.

Netop det kan man kalde en ærgerlig handling, hvor man er bundet af sine minder og skader fremtiden.

Hvad den slags angår, gælder det for det levende væsen, der hedder mennesket, at som i det små, så i det store: det handler stort set på samme måde ud fra de adfærdsmønstre, der bygger på dets egne tankevaner.

Hvis man ikke ændrer det, bliver ens liv ved med at være et liv, hvor man bare går rundt i ring på det samme sted, uanset hvor lang tid der går.

Så tænker du vel: “Hvad skal jeg så gøre?”

Det er i orden.

Nu fortæller jeg om en måde at bane vejen til fremtiden på uden at blive hindret af sine minder, så tænk bare “nå, sådan er det”, og prøv at anvende det i dit eget liv.

(Fortsættes næste gang)