Lad os vække vores egen sandhed (første del)

★Hvor vigtigt det er at leve med kendskab til livets sandhed og livets mening

Da du var barn, grublede du jo alene, selv om du ikke forstod det: »Hvorfor er jeg mon født? Hvorfor bliver mennesker født?«

Nå ja, i trodsalderen gjorde du også dine forældre kede af det ved at sige »hvorfor satte I mig i verden«, men da dit hjerte med tiden faldt til ro igen, vendte du tilbage til den åndelige grublens verden.

Sådanne filosofiske overvejelser over livet … spørgsmål som »hvorfor bliver mennesker født?« og »hvad er mennesker født for?« er i Jordens verden i dag noget, som hverken forældrene eller de voksne omkring en lærer en, og som man heller ikke lærer i skolen.

Svaret på dette spørgsmål er noget, som også mange af dem, der gik forud, lever uden et klart svar på, men det er en uundværlig vejviser, for at et menneske kan blive voksent som et retskaffent menneske, klart forstå menneskelivets fornuft og leve et liv uden vildfarelse.

Hvad tror du, der sker, når et menneske bliver voksent uden at finde svaret (vejviseren) på dette enkle spørgsmål?

Netop.

Svaret kan man måske se, hvis man ser sig bredt omkring på de voksne omkring en.

I Jordens verden i dag kan man i mange tilfælde ikke leve uden at arbejde, bortset fra dem, der bliver forsørget af nogen, så man har et eller andet erhverv, men hvis man ser bort fra indsatsen for selvrealisering som erhvervsmenneske, er der mange, der lever efter den fysiske krops instinkter.

Ser man ud over hele Jorden, er det kun en ganske lille del, der stræber efter en åndelig måde at leve på og lever for at lade gudernes og buddhaernes hjerte afspejle sig i deres eget hjerte; de mange andre har endnu ikke rettet deres bevidsthed så langt.

Derfor har man i verden hidtil i mange tilfælde kun haft lejlighed til at udvikle sig selv gennem sit erhverv.

For mange har endnu ikke rettet deres bevidsthed mod at polere deres karakter uden for arbejdet.

Selv i arbejdet lever nogle med hovedvægt på, hvordan de kan slippe så let som muligt, eller hvordan de kan opfylde deres begær.

Mennesker som jer, der lever og stræber efter bevidsthedens udvikling, efter at have kastet egeninteressen ind i »livets lys«, gør hele døgnet en uafbrudt indsats for at polere og løfte sig selv, beder for, at hele menneskeheden må genoplive sin guddommelighed, og lever med uophørlig taknemmelighed over for himmel, jord og alle ting. Men sådanne mennesker er i virkeligheden en meget sjælden art, en ganske lille minoritet, selv hvis man leder i hele verden.

Fordi I selv er dem, det drejer sig om, føler I måske ikke, at I er en sjælden art, der stadig er få. (Fortsættes næste gang)