Kendsgerningen, der ligger bag mistillid og tvivl

★Den sande historie, som dit liv kender

Mistillid til mennesker er i virkeligheden også billedet af, at man ikke længere kan tro på sig selv.

Det yderste af mistillid til sig selv er mistillid til mennesker.

Det er ikke andre, sådanne mennesker ikke kan tro på.

De kan ikke tro på sig selv.

At se denne kendsgerning fast i øjnene og gennemskue den i sit eget hjerte er det, der virkelig fører ud af mistilliden til mennesker.

Når vi ser på menneskene på Jorden, er det sådan, at jo mindre man kan anerkende sin egen værdi, jo mindre kan man anerkende andres værdi.

Spørg dit eget »liv« grundigt, hvad den kendsgerning betyder.

Livet ved alt.

Derfor siger vi altid og altid: »Det er godt at huske livets lys og leve som selve livets lys.«

På Jorden i dag er mange svøbt i deres egne tankers puppe og lader livets lys sove.

Midt i det er I, som er kommet ud af den puppe, I selv har lavet, og er begyndt at flyve ud i bevidsthedens udviklings store univers, håbets lys for solsystemet.

Uden jer kan Jordens verden ikke blive optaget i universets samfund, og allerede før det udfylder I rollen med at forhindre, at man ved misbrug af atomenergi volder andre stjerner besvær.

Jeres bidrag til fuldendelsen af Jordens verden er uden sidestykke.

Hvis I husker den kendsgerning, kan I blive fuldstændig bevidste om jeres egen guddommelighed, og den tid er virkelig kun et lille stykke, bare en smule, væk.

Jo roligere I gør jeres daglige åndedræt, jo mere lyser jeres livs lys, og guddommeligheden vågner til live.

Sådan som I er, er I håbets lys for de mennesker, der stadig har lukket sig inde i tankernes puppe; I oplyser deres vej og skubber dem i ryggen.

Denne kendsgerning er endnu ikke kendt af næsten hele Jordens menneskehed, men med tiden vil alle få den at vide, og I vil blive mødt med taknemmelighed og velsignelse midt i et tordnende bifald.

Det er netop fordi I ikke engang ønsker den slags, at I kan blive ved med at udføre en så stor bedrift som nu, i det stille, flittigt og uden mange ord.

Over jer, som I er, våger vi tættere på end nogen anden og støtter jer.

Din intuition er netop vores stemme, og din vej er selve vores vej.

Mellem os og jer er der hverken mistillid eller tvivl; vi er bundet sammen til ét i livets lys og arbejder sammen som ét hjerte og én krop.

Snart vil flere mennesker se vores skikkelser med hjertets øje.

Men selv om I ikke kan se dem, er det en ubestridelig kendsgerning, at vi arbejder sammen med jer.

Kendsgerningen, der ligger bag mistillid og tvivl.

Det er billedet af den kosmiske menneskehed, der tager hinanden i hånden, samarbejder og tager del i udviklingen af stjernerne.

Jo flere der husker den kendsgerning, jo nærmere kommer Jordens verdens daggry, og det ene menneske efter det andet vil blive badet i morgensolen af åndeligt lys.

At tegne sådan en fremtid frem på Jorden … jeg ville blive glad, hvis du endnu en gang ville indprente dig, at det er vores og jeres fælles arbejde, og leve dagen i dag på ny og meningsfuldt.