Om sand frihed (første del)

★Hvad er frihed for dig?

Når du har læst dette, er der noget, jeg gerne vil have, at du prøver.

Det er at lukke øjnene og tage dybe indåndinger, mens du ser tilbage på, hvad frihed er for dig.

Hvilket billede dukker så op på skærmen i dit sind?

Frihed fra menneskelige relationer, som forældre og søskende?

Frihed fra skolen, firmaet eller andre organisationer?

Frihed fra økonomisk ufrihed?

Frihed fra fysisk ufrihed som sygdom?

Eller er det ikke frihed fra noget, men et billede af, at dit ideal er blevet til virkelighed, eller en tilstand, hvor det, du gerne vil udrette, er fuldbyrdet?

Når man er gået ind i en bevidsthed, der er overbevist om, at man selv er den fysiske krop, har man let ved at tænke på frihed fra ○○, ikke?

Og det, man opfatter som ufrihed, er i mange tilfælde et eller andet i den fysiske dimension, og man forestiller sig ofte den frihed at være befriet fra det eller at være sluppet væk fra det.

Men for at sige sandheden: i den fremtid, der ligger for enden af en handling, hvor man prøver at blive fri ved at slippe væk fra noget, man opfatter som ufrihed, er der ingen sand frihed.

★Sand frihed

Den sande frihed findes i den guddommelige bevidsthed.

Hvis vi tager den kosmiske menneskehed som eksempel, som har udviklet sin bevidsthed før jer og allerede nyder den sande frihed, så er det for alle blevet en helt almindelig sindstilstand, at det at leve (at blive holdt i live) i sig selv er noget, man er taknemmelig for, noget dyrebart og glædeligt. De er i en sindstilstand, hvor det er en fornøjelse og fylde at kunne leve ved at bruge livet, og uden den mindste smule utilfredshed.

Når Jorden har fuldbyrdet sin ascension, kan også I, Jordens mennesker, alle snart leve i den tilstand.

Og mange af dem, der stræber efter bevidsthedens udvikling, tror, at friheden et skridt før den er frihed.

Det er den tilstand, hvor man ikke tvivler på, at befrielse fra sine egne fastlåste forestillinger, befrielse fra tilknytning og befrielse fra den selvbevidsthed, man fejlagtigt troede var en selv, netop er den sande frihed.

Når man gennemfører dette trin, forstår man som en selvfølge, at det at flytte fra noget til noget andet ikke var sand frihed, men blot en flytning til siden, og man kan frit bruge det guddommelige livets lys og fuldbyrde skabelsen af sin skæbne, som man vil.

Når man har udviklet sin bevidsthed til det trin, er ens tanker ikke længere i den dualistiske modsætnings himmel og jord, så man tænker ikke længere på at forvandle en utilfredsstillende situation til en tilfredsstillende.

På det trin er alle tanker om at ville gøre det og det i guddommeligheden, så man kommer hverken i modsætning til noget eller gør nogen ulykkelig med sine tanker, ord og handlinger. Alt, hvad man gør, er selve den store harmoni, og man kan leve et liv, hvor kun gode ting, kun vidunderlige ting folder sig ud.

Netop det er sand frihed.

Når man virkelig forstår det, kan alle mennesker leve lykkeligt.

I den sindstilstand er der ikke et eneste frø til ufrihed, så man føler hverken mangel eller utilfredshed.

Hvad betyder det, at der ikke er noget frø? Det betyder, at man er i en bevidsthed, der tydeligt har husket og kunnet give slip på, at den utilfredshed og mangelfølelse, I hidtil har følt, ikke havde sin årsag i den ydre verden, men var noget som illusioner og blændværk, som ens egne tanker skabte ved at være overbevist om dem = at årsagen lå i, hvordan man brugte sine tanker (at man har kunnet springe over på bevidsthedens trapez). (Fortsættes næste gang)