I forbindelse med Nordkoreas bevægelser (anden del)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidst)
★Hold snarere øje med de japanske politikeres ord og handlinger end med Nordkoreas bevægelser
Og hvad der er vigtigere end det, er ikke så meget at se på, hvad Nordkorea gør, men at være opmærksom på ordene og handlingerne hos de politikere, der puster til folks krisefølelse og ophidser til fjendtlighed.
Så længe hver og en af jer bliver ved med at leve med guddommelig bevidsthed og ikke lader jer rive med af bevægelser, der fører Japan væk fra vejen som en fredelig nation, så er der intet, der kan skade jer, som allerede har fuldbyrdet bevidsthedens udvikling, uanset hvilken retning verdenssituationen tager.
Så vær trygge, og for at det maskuline og det feminine, der bor i alle mennesker, kan komme til syne i harmoni, så gå selv forrest med at bringe yin og yang i harmoni i ånd og krop, og lad et fredeligt hjerte folde sig ud i jeres eget indre univers.
Der er også den side, at Nordkorea lader missiler falde i Japans eksklusive økonomiske zone eller lader missiler flyve over Japan, fordi Japan set fra deres side er det bekvemme (voksne) land, der ikke erklærer militær gengældelse, selv når de volder besvær. Derfor er det godt, at den japanske regering som hidtil nøjes med protester i ord.
Og som japanske borgere er det afgørende ikke at lade sig trække ind i den psykologiske krigsførelse mellem landene, men at anerkende alle Jordens menneskers guddommelighed og have et hjerte, der ikke anerkender nogen fjende.
For krig er intet andet end sammenstødet mellem hjerter, der anerkender fjender.

★Lad os altid leve med blikket rettet mod det inderste væsen
Jeg har fortalt dig det mange gange, men kilden til menneskets liv ligger uden en eneste undtagelse i livets kildes lys, der kaldes universets Store Liv.
Derfor kan de, der lever uden at miste dette grundlæggende princip af syne, blive bevidste om det evige liv og huske deres uselviske sande hjerte, der ikke klynger sig til den fysiske krops sikkerhed.
Og med et urokkeligt hjerte, der ikke styres af unødvendig frygt, som akse kan de leve i en tilstand af sindsro.
Hvis sådanne mennesker bliver flere, bare én eller to, bliver der færre, der lader sig rive med af uro, frygt og mistillid, og også de, der hidtil har talt og handlet med ryggen til sandheden, vil før eller siden kunne handle ud fra fornuften.
Under alle omstændigheder er det nok, at I lever og lader jeres eget livs lys stråle, uden at miste det grundlæggende af syne, »at genoplive hele menneskehedens guddommelighed«, som kan kaldes verdensfredens rod.
Glem endelig ikke dette princip.
For jo nærmere den ydre verdens afslutning kommer, jo mere bliver den nye verdens daggry til en helt almindelig morgen. (Slut)







